Er højere støtte vejen frem for dansk kalveproduktion?

Det er ikke just opkvikkende læsning at bladre igennem den spritnye økonomistatistik for dansk slagtekalveproduktion, som Seges har udarbejdet på baggrund af 47 besætninger.

Ligesom mælkeproducenterne retter kalveproducenterne i stigende grad deres fokus mod fremstillingsprisen, og med god grund: Seges’ opgørelse viser, at kalveproducenterne i både 2016 og 2017 satte penge til på at producere kalvekød.

I 2016 var tabet 2,21 kroner pr. kg, og trods en stigende notering blev den negative difference mellem fremstillingspris og slagtepris øget til 2,67 kroner pr. kg slagtet vægt i 2017.

Ser man alene på resultatet i kroner pr. kalv, opnåede 38 procent af de medvirkende besætninger et positivt resultat. Det er trods alt lidt flere end de 28 procent i 2016, men set over en fem-seks årig periode er det en bekymrende lille andel, som henter et positivt resultat på kalveproduktion.

Går man helt op på bedriftsniveau er tallene måske mindre dystre. I hvert fald viser data fra regnskabsdatabasen, at en gennemsnitlig slagtekalveproducent med flere end 500 kalve landede et driftsresultat på 743.000 kroner i 2017. For 2018 lyder forventningen på 685.000 kroner før ejeraflønning.

Kalveproducenterne må tilsyneladende tjene deres penge på andet end kalvene, dristes jeg til at konkludere.

Mere i støtte - kan vi få det?

Men hvad skal der egentlig til for at økonomien kommer mere i balance eller forhåbentlig i plus på kalveproduktionen?

Skal den koblede præmie øges fra de nuværende cirka 700 kroner? Eller skal de økonomiske forbedringer hentes internt?

Med den aktuelle debat om landbrugsstøtten fra EU synes det første ikke opnåeligt. Måske skal vi snarere være tilfredse, hvis vi kan bevare en koblet præmie på den størrelse i det næste landbrugsbudget?

Skal vi kigge ind ad, handler det om at få mere ud af de kalve, som allerede opdrættes. Man kan ønske sig højere priser på kødet, eller man kan gå efter optimeringen: Bedre foderudnyttelse, færre sygdomme, mere nettotilvækst osv.

Optimering er også at se på den del af kalvens liv, som ikke forløber hos kalveproducenten: Hvor meget råmælk får den nyfødte slagtekalv og hvordan passes den frem til afhentning? Det er emner, som passende kan debatteres i erfagrupper, som slagtekalveproducenterne kan nedsætte.

Hvad mener du? Hvordan får slagtekalveproducenterne forbedret deres indtjening?

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.