Er landmænd virkelig til grin for egne støttekroner?

Det var en ved første øjekast særdeles positiv nyhed, da Landbrugsstyrelsen fornyligt bekendtgjorde, at man ved at finkæmme gamle støtteordninger havde fundet 300 mio. kroner til de nyeste moderniseringsstøtteordninger for kvæg og svin.

For kvægbrugets vedkommende betyder det, at ordningen, som kan søges indtil 2. november, får en pengepulje på ikke bare 85 mio. kroner med 250 mio. kroner.

Hurra!

Det er selvfølgelig positivt, at flere landmænds projekter nu kan komme i betragtning til at få 20 procent støtte, hvis miljøeffekten af projektet er så højt, at landmændene står tilpas øverligt på styrelsens rangliste.

Penge i arbejde

LandbrugsAvisen har på det seneste afdækket, hvor mange penge den foregående Moderniseringsstøtteordning har sat i arbejde. Da styrelsen skulle finkæmme denne ordning dukkede der fem udbetalinger op. Fem ud af 135 tilsagn. Af 119 mio. kroner er 1,5 mio. kroner udbetalt. Og den ordinære projektperiode udløber i december, hvorfor størsteparten af tilsagnene bliver søgt forlænget.

Der kan være mange grunde til, at byggerierne ikke er ført ud i livet eller at Landbrugsstyrelsen ikke har udbetalt pengene. Det tager tid at søge miljøgodkendelse og finansiering fås ikke altid fra den ene dag til den anden. Det forlyder endvidere også, at Landbrugsstyrelsens har it-knas, som forsinker udbetaling af pengene.

Men vi bliver også nødt til at forholde os til kritikken om, at nogle søger uden at have noget parat eller uden at have spurgt hos kommunen eller i banken.

Landbrug & Fødevarer har indtil videre forgæves kæmpet for, at der blev indført et minimum af modenhedskriterier, som sikrer, at flest mulige tilsagn gives, hvor projektet kan realiseres på kort bane.

Når byggerier forsinkes eller slet ikke udføres, efterlades landmænd med afslag på tilsagn med en følelse af at være blevet forbigået. En af dem er Martin Pinholt, som i seneste udgave af Landbrugsavisen ærgrede sig over, at netop hans projekt ikke blev støttet. Han gav samtidig en kras kritik af, at pengene til byggepuljerne indsamles fra alle landmænd men tildeles meget få og af disse er det indtil videre igen meget få, der får pengene brugt. Så føler man sig til grin for egne penge, lød det fra Martin Pinholt.

Erhvervet er selvfølgelig bedst tjent med, at ordninger er lette at søge og bureaukrati er på sit minimum. Men måske er det værd at overveje, om man skal stille få, men præcise krav til, hvor modent et ansøgt projekt skal være?

Hvad tænker du? 

Giv gerne din kommentar herunder.

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus