Er sengebåsestalden også det bedste valg om 10 eller 20 år?

Ugen På Spidsen: Der bygges fortsat mange sengebåsestalde. Men skyldes det vanetænkning, eller er vurderingen, at det også er den staldtype, der bedst kan opfylde nye krav og ønsker til produktion, management og velfærd i fremtiden, spørger ugens klummeskribent på Kvæg Plus.

Forleden var der i mit LinkedIn-feed et par billeder fra GEA’s landedirektør i Brasilien. Her er GEA involveret i et staldbyggeri i det sydamerikanske land, der i disse år øger sin mælkeproduktion markant og allerede er verdens største oksekødsproducent.

Hvad der var mest bemærkelsesværdigt ved staldbyggeriet, der opføres som to adskilte bygninger med plads til 430 årskøer hver, er, at der vælges komposteringsstalde.

Altså stort set inventarfrie stalde, hvor der opbygges en måtte af komposterbart materiale, som kan være træflis, savsmuld, frarens fra møllerier eller til nød knust rapshalm, men ikke alm. halm. Alm. halm kan ikke bruges, da der skal kunne løsnes dagligt i måttens overflade for at holde den porøs og tør.

Dyrk selv træflisen

Staldtypen er trods minimum 10 kvadratmeter måtteareal pr. ko billigere at etablere end traditionelle sengebåsestalde, da der spares meget inventar samt på gyllehåndteringen.

Men komposteringsstalde kan være dyrere i daglig drift, afhængig af adgangen til egnet strømateriale, primært træflis.

Træflis kan man faktisk i løbet af en kort årrække blive selvforsynende med ved at plante et mindre pile- eller poppelareal på bedriften, viser tyske beregninger.

Meget fleksibel staldtype

Komposteringsstalden vælges ofte, fordi det er en staldtype, der tager vidtgående hensyn til dyrevelfærd, køers naturlige adfærd og deres sundhed.

Det er næsten umuligt at forestille sig et fremtidigt dyrevelfærdskrav eller optimeringsbehov, som disse staldtyper ikke ville kunne opfylde.

Det store areal kan let underopdeles til ko/kalv-afdeling, skånehold, nykælverhold, slutfedningshold og så videre.

I værste fald kan måtten fjernes, og så kan stalden bruges som maskinhus eller lager eller…

Tænk 10-20-30 år frem

Der er faktisk interesse i Danmark for alternativer til sengebåsestalde. Men det kræver et vist mod at gå helt andre veje og formentlig også gode overtalelsesevner i projekterings- og finansieringsfasen, når nu normen er sengebåsestalde.

Men er det også normen om ti eller tyve år?

Bare tænk tilbage på sengebåsestalde bygget omkring årtusindskiftet, og hvad det kan give af udfordringer i forhold til nutidens krav og regler samt, ikke mindst, forbrugerforventninger. Vil den stald, du bygger i dag, også kunne matche ny viden og nye krav og ønsker om 10 eller 20 eller 30 år?

Hvad tænker du? Giv gerne dit besyv med i kommentarfeltet: Hvad taler for sengebåsen, hvad taler imod?

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.