Esben Lunde skal svare på MRSA-kritik i aften

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skal i samråd om status for handlingsplan til begrænsning af MRSA.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skal i åbent samråd om MRSA i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg i aften kl. 19-20.

Samrådet er indkaldt af Socialdemokratiets landbrugs- og fødevareordfører Simon Kollerup, som har bedt Esben Lunde Larsen gøre rede for status for »hvert af initiativerne i »Handlingsplan for husdyr-MRSA«.

»Kun en time«

Simon Kollerup er på forhånd skeptisk overfor den tilmålte time, der er afsat til samrådet.

»Nå, men Esben Lunde kan altså KUN mødes med Folketingets udvalg 1 time (!) i denne uge,« noterer han syrligt på twitter.

Samrådet ligger i forlængelse af en kritisk DR-dokumentar om Fødevarestyrelsens og landbrugets håndtering af MRSA-problemstillingen.

Esben Lunde Larsen har selv bedt Fødevarestyrelsen om en redegørelse, men den foreligger først i slutningen af oktober.

FAKTA:

Hovedområderne i Handlingsplan mod husdyr-MRSA er:

Reduktion af antibiotikaforbrug til svin med 15 pct. fra 2015 til 2018.

Hygiejnetiltag for alle, der arbejder i svinestalde

Reduktion af smitte i de enkelte besætninger

Overvågningsprogrammer for udviklingen i husdyr-MRSA

Styrket forskning i smitteveje for husdyr-MRSA.

International indsats, herunder pres for at fremme EU antibiotikastrategi.

Kilde: VSP

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.