Europæiske mælkeproducenter ruster sig mod lavere priser
Det europæiske kvægbrug står over for enorme strukturelle forandringer i de kommende år som følge af lavere fortjeneste og stigende miljøkrav, forudser arrangøren af EuroTier.

De mælkeproducenter, der er tilbage efter mælkekvotens bortfald, har bestemt sig for, at de vil producere mælk. Med streg under vil.

Det er derfor, Deutsche Landwirts-Gesellschaft (DLG) som arrangør af EuroTier ser en relativt høj investeringslyst blandt mælkeproducenterne i de store europæiske landbrugslande som Tyskland, Frankrig, Polen, Storbritannien og Holland.

Den er ikke rekordhøj og har på det allerseneste også været faldende, men investeringslyst og optimisme ligger stadig i den højeste fjerdedel af spektret. Omkring 40 procent af de europæiske mælkeproducenter parate til at investere i bedriften i en tro på fremtiden.

Det understregede DLG-direktør Reinhard Grandke ved en pressekonference umiddelbart før EuroTiers åbning i dag, tirsdag.

Efterslæb efter prisfald

Reinhard Grandke så flere grunde til, at især mælkeproducenterne er så beslutsomme trods høje, men dog stabile priser på korn og foderstoffer og langt fra så høje mælkepriser som ønskeligt.

»Husdyrproducenter har en investeringscyklus, der følger faste mønstre snarere end den finansielle situation.

Landmænds data om dyr og produkt skal serveres for forbrugerneKvæg Tirsdag 13. november 2018 · 06:38

Men vi ser dog et efterslæb tilbage fra mælkeprisens bratte fald umiddelbart efter afskaffelsen af mælkekvoterne,« forklarede han.

Miljøkrav giver svære valg

Beslutsomheden hænger også sammen med stigende miljøkrav. Det presser især svineproducenterne, men også en del mælkeproducenter.

»Vi ved, at mange bedrifter vil få svært ved at opfylde disse nye miljøkrav og derfor vil stå med svære overvejelser og at stoppe eller fortsætter. Fortsætter de, så ønsker de også at investere i bedriften«, påpegede Reinhard Grandke.

Omkostningerne skal ned

Desuden er jagten på omkostninger også en væsentlig grund til investeringslysten.

»Når de europæiske mælkeproducenter har besluttet sig for at fortsætte, ved de også godt, at det bliver med en smallere margin fremover. Der skal reduceres i produktionsomkostningerne, og derfor er der også villighed til at investere i den teknologi, der kan hjælpe dem til at nå det mål« understregede han.

»Jeg forventer derfor, at vi vil se meget store strukturelle forandringer i mælkeproduktionen i de kommende år, og det i sig selv øger også investeringslysten«, sluttede han den del af sit indlæg.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.