Europas mælkeproduktion buldrer frem: Frygt for faldende priser
Den europæiske overproduktion af mælk overstiger lige nu efterspørgslen, og den giver nu anledning til større bekymring end EU’s bugnende SMP-lagre. LDM ønsker regulering.

”Produktionen overstiger efterspørgslen for øjeblikket. Den bekymring er så stor, at den skubber bekymringen for det store SMP-lager i baggrunden. En tilpasning af mælkeproduktionen i EU er påkrævet.”

Sådan konkluderer Europas observatør for mælkemarkedet, Milk Market Observatory, MMO, deres seneste rapport, hvori de har gransket den europæiske mælkeproduktion i de kommende måneder.

EU forventer en produktionsstigning i 2018 på 1,4 pct. mens den interne efterspørgsel i EU kun forventes at stige med 0,9 pct.

Og den udvikling bekymrer Kjartan Poulsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

”Det er helt klart, at den store overproduktion vil resultere i faldende afregningspriser. Overproduktionen er det afgørende punkt for de seneste voldsomme fald i mælkeprisen”, siger Kjartan Poulsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

SMP-lager er bekymring nummer to

De voldsomt store mængder af skummetmælkspulver, SMP, der ligger tætpakket rundt om på forskellige europæiske lagre, og som lige nu ligger og balancerer omkring de 380.000 tons, har i en lang periode været genstand for stor bekymring fra den europæiske mejeribranche.

Argumentet lyder nemlig på, at de store mængder SMP presser prisen, når globale storindkøbere skal købe pulver hjem.

Lagrene blev opbygget under den seneste mælkekrise, hvor EU-Kommissionen indkøbte store mængder pulver for at holde hånden under mælkeprisen.

”Det står klart, at hvis vi ser på 2017 som mange har udråbt til at være et fantastisk år, så havde det været et langt bedre år, hvis ikke vi havde haft de store SMP-lagre. De har en enorm psykologisk betydning for prisen”, siger Kjartan Poulsen.

”Vi kan se, at de, der har budt ind på dele af lagrene, har gjort det til ekstremt lave priser, som ligger langt, langt under den oprindelige interventionspris. I grove tal snakker vi om, at prisen på pulveret repræsenterer en mælkepris på 80-90 øre per kilo”.

Kjartan Poulsen har længe talt imod, at interventionslagrene overhovedet fik mulighed for at ende på de nuværende størrelser.

Mejerierne må tage ansvar

I MMO’s analyse af den nuværende mælkesituation står der, at det er nødvendigt med en tilpasning af mælkeproduktionen i EU.

Og ifølge Kjartan Poulsen er det en løftet pegefinger, som går i tråd med EU’s landbrugskommissær Phil Hogans udmelding om, at mejerierne skal tage ansvar.

”Vores idé er, at man regulerer, som man gjorde tilbage i 2016. Her betalte man nogle mælkeproducenter for at nedsætte deres produktion. Og den regulering skal finde sted i en mere formaliseret styring, hvor man fra EU-Kommissionens side reagerer på, at balancen er forrykket, og at der skal mælk ud af markedet”, siger han.

”De [EU-Kommissionen, red.] kan ikke diktere det, men de siger indirekte til markedet, at det må mejeriselskaberne selv begynde at få styr på. FrieslandCampina gør det jo allerede indirekte ved at betale mindre for mælken, hvis producenter laver for meget, og omvendt betaler en præmie, hvis de leverer lidt for lidt”.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.