Få et hattrick af fordele: Derfor bør kalvene opstaldes i par eller grupper

Paropstaldning af kalve gør kalvene mere robuste i forhold til at håndtere ændringer.

Hvis man skal tro på nyere forskning er der mange fordele at hente ved at lade kalve vokse op med en eller flere andre. 

Ved at huse kalvene med mindst en anden socialpartner inden fravænning, kan man således opnå et hattrick af fordele i form af velfærd, vækst og godt omdømme. 

Fordele for kalven 

Selvom kontakten med andre kalve har gode egenskaber for kalven, betyder det altså ikke at de skal gå alt for tæt. 

Det er vigtigt at vedligeholde mængden af plads der er per kalv. 

Ifølge Dairy Global giver den øgede plads således også kalvene en øget mulighed for at lege og udføre andre naturlige adfærdsmønstre. 

Den sociale stimuli hjælper ligeledes kalvene med at udvikle sig mentalt, de bliver mere sociale, og for bedre indlæring. 

Denne fordel bygger videre til at blive en evne til at håndtere ændringer bedre, herunder villighed til at afprøve nyt foder. 

Kalvene bliver mindre stressede ved eksempelvis flytning og man undgår mange problemer under afvænning. 

Det, at kalvene har haft en makker, før de kommer i en større gruppe efter afvænning, gør også at de hurtigere begynder at æde, og man undgår det  stop i tilvækst man normalt kan se. 

Muligheder for par- eller gruppevis opstaldning 

Social opstaldning kan opnås på flere måder. 

Man kan vælge at opstalde kalvene i par eller grupper i en stald, og fodre dem manuelt med flaske eller spande.  

Der er dog også set en tendens til at huse kalvene udenfor, som normalt ses ved enkelte hytter, ved at koble hytterne sammen så de kan gå to-og-to. 

Denne metode er også effektiv for at se om man kan få positive resultater, før man vælger at investerer i nyt og dyrt inventar, samt skal lave store ændringer i management. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.