Fødevareminister: Økodag får byboere til at købe dansk

Dan Jørgensen er begejstret for Økodag, og dét, at det også tiltrækker mange børn.

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) glæder sig over den store popularitet, som Økodag har fået. Især er det positivt, at børnene kommer ud og ser, hvor mælken kommer fra, mener han.

"Jeg synes, det er helt fantastisk, især fordi så mange børn, der jo er fremtidens forbrugere, er med. Flere og flere flytter til byerne og kommer dermed væk fra der, hvor deres fødevarer bliver produceret. Så det at så mange kommer ud og ser køerne i produktionsmiljøet, dét er fantastisk," siger fødevareminister Dan Jørgensen (S) til Landbrugsavisen.dk.

"Jeg tror, det kan være med til at styrke de danske brands. Nu er det primært mælk, det handler om i dag, men det smitter jo af. Jeg tror, at det hele generelt giver folk lyst til at købe dansk," siger ministeren.

Fødevareministeren holdt en kort tale, inden H.K.H. Kronprinsesse Mary og tre af hendes børn, Vincent, Josephine og Isabella, klippede den røde snor for køerne på Bækkenstoft ved Kirke Hyllinge.

"Vi har også de konventionelle, som vi er glade og stolte af, men der er kun 16 pct. af køerne, der kommer på græs. Ved den økologiske mælk betaler du lidt mere, men så er du sikker på, at de kommer på græs," lød det fra ministeren.

Emneord økologi

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.