Første græs i hus: Udbytte under middel – kvalitet i top

Høst af første slæt græs er så småt gang, og kvaliteten er helt fin, oplyser landskonsulent.

Snitter man græsset nu , får man måske ikke så stort et udbytte, men en god kvalitet. Det vurderer landskonsulent i grovfoder Karsten Attermann fra Seges.

"Der er jo ikke to marker, der er ens, men høster man nu får man et rigtig fint proteinindhold," siger Karsten Attermann.

Fin kvalitet

Lige nu er kvaliteten af proteinindhold og fordøjelighed altså i top, mener han. Men begge er faldende, og derfor kan det være en fordel at snitte græsset nu.

Det er et fåtal, der er begyndt at snitte slætgræs allerede, men snart kommer det store træk.

"De fleste marker står lige foran kniven, hvis vejret holder godt," siger Karsten Attermann Nielsen. 

Ifølge slætgræsprognosen fra Seges ligger fordøjeligheden (FK organisk stof) omkring 79 til 80 procent og proteinet lige under 160 g/kg TS. Det svarer til de 15-16 procent konventionelle landmænd gerne går efter.  Tallene er taget for området omkring Aarhus N.

Seges-prognosen er meget pålidelig, mener Karsten Attermann. Prognose kan give et bud på foderværdi og udbytte af slætgræs.

”Vi tog nye prøver i mandags, som vi får resultatet af senere i dag, så skal vi se på om prognosen skal justeres, men jeg tror, den ligger rigtig, måske lidt for lav” vurderer han. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.