Ruslandskrise og faldende priser på alt fra svinekød til mælk og korn har sat mange landmænd i en vanskelig økonomisk situation.1. Totalstop for nye byrder.
Fødevareerhvervet er i en ekstrem følsom situation. Derfor bør regering og Folketing enes om, ikke at pålægge fødevaresektoren nye byrder.
F.eks. er der i Gøteborgprotokollen og i EU’s forslag til nyt NEC direktiv et krav om reduktion af udledningen af ammoniak på 24 pct. for Danmark i 2020 set i forhold til 2005. Tilsvarende skal det danske fødevareerhvervs største konkurrent Tyskland kun nedsætte sin ammoniakudledning med 5 pct.
2. Stop dyr og bureaukratisk lovgivning på mælk og oksekød.
Lov om hold af malkekvæg rummer så overvældende detaljerede krav til indretningen af stalde, at det vil tvinge mange mælkeproducenter til at nedbringe produktionen eller lukke.
De mest omkostningstunge overgangsordninger for sengebåse og ædepladser i loven bør udskydes i 3 år.
I denne periode, skal der udarbejdes et nyt forslag der forbedrer dyrevelfærden mere end den eksisterende lov.
3. Ny investeringsordning til generationsskifte og investeringer.
Der etableres en ny investeringsordning, enten i regi af Vækstfonden eller Landbrugets Finansieringsbank, som skal være med til at løse finansieringsudfordringerne i landbruget og ikke mindst i husdyrproduktionen.
Derudover har det italienske formandskab fremsat udkast til rådskonklusioner om en styrket EU-politik for unge landbrugere.
Med henblik på at øge tilgangen af unge landmænd til landbrugserhvervet bør den danske regering arbejde for støtte forslaget til forbedring af unge landbrugeres adgang til kredit gennem udnyttelse af de muligheder der findes i den Europæiske Investeringsbank (EIB).
4. Spar penge på kunstgødning og bortkørsel af dyregødning.
Der skal være lige så mange slagtegrise pr. hektar jord som i vores EU-nabolande. Vi vil opfordre Regeringen til at matche det danske harmonikrav for slagtegrise på 1,4 dyreenheder pr. hektar jord med EU-niveauet på 1,7 dyreenheder.
Dermed kan et svinelandbrug få lov til at sprede mere gødning fra dyrene ud på egne marker og undgå store udgifter til at køre dyregødning bort og indkøbe kunstgødning.
5. Udnyt kapaciteten i eksisterende staldanlæg fuldt ud.
Det skal være muligt at opdrætte flere dyr indenfor samme miljøtilladelse uden at udarbejde en VVM-redegørelse.
I takt med forbedret avl og foderudnyttelse kan der opdrættes flere dyr på kortere tid med uændret miljøpåvirkning. Det giver mulighed for med det samme at øge produktionen af råvarer til fødevareerhvervet. Miljøministeren har lovet at kigge på dette i forlængelse af aftalen om en vækstplan for fødevarer.
6. Rul overimplementerede EU-regler tilbage.
Vi opfordrer regeringen til at sætte alle kræfter ind på at færdiggøre det lovede nabotjek i Vækstplan for Fødevarer. Det vil give overblik over, hvilke regler, som er overimplementeret i forhold til resten af EU.
L&Fs egne analyser viser, at 9 direktiver og 2 forordninger er overimplementeret med milliardudgifter til følge, som er tabt konkurrenceevne.
7. Tyvstart ”målrettet miljøregulering”.
Alle folketingets partier er enige om, at Danmark skal målrette reguleringen af gødning på markerne efter miljøtilstanden i de konkrete områder.
Ifølge aftalen om en vækstplan for fødevarer skal de første elementer af den nye målrettede dyre- og arealregulering indfases fra 2016.
Vi foreslår, den målrettede regulering tyvstartes ved at give mulighed for at gøde mere under kontrollerede forhold fra 2015.
Det vil øge udbyttet og forbedre kvaliteten af kornet markant og nedbringe behovet for at importere udenlandsk soja. Den samlede gevinst vil være mellem 1,5 mia. og 2, mia. kr. ved de nuværende kornpriser.
8. Moderniseringstilskud til staldanlæg med hurtig miljøgodkendelse.
Folketinget skal den kommende tid fordele de afsatte penge til landdistriktsprogrammet for 2016-2020.
Vi anbefaler, at 400 mio. kr. går til tilskud til projekter, som handler om modernisering og investeringer i nye grønne teknologier på landbrugsbedrifter.
Med et moderniseringstilskud billiggøres investeringerne i staldanlæg og dermed bliver driftsomkostningerne mindre.
Forslaget kombineres med en tidsfrist for kommunernes miljøgodkendelser på 2 ½ måned, så der ikke er ventetid på at modernisere landbrugsbedrifter
9. Pres hårdere på for EU-hjælp til oplagring af svinekød.
Vi vil bede Regeringen og Folketinget presse endnu hårdere på for at finde en fælles EU-løsning med økonomisk hjælp til privat oplagring af svinekød.
En privat oplagringsordning er et kendt instrument, som kan tage trykket af overskuddet på markederne, og lægge en dæmper på de faldende kødpriser til markedet retter sig.
10. Giv hurtig hjælp til at åbne nye eksportmarkeder.
Vi vil bede regeringen styrke indsatsen for at åbne nye eksportmarkeder til erstatning for Rusland.
Større prioritering af eksportfremstød og forhandling af eksportcertifikater til nye markeder i Asien, Afrika og Sydamerika kan bidrage til at skabe alternative afsætningsmarkeder. Både med hensyn til afsætning af varer og af avlsdyr er der akut brug for at nedbringe ventetiden på eksportcertifikater.
Relaterede artikler
Kommentarer