Fanggitter med ekstra sikkerhed for dyr og folk

Spinder Highline fanggitteret giver både stor bevægelsesfrihed for koen og sikrer fred og ro under fodring.

Hollandske Spinder har designet et nyt fanggitter til kvæg, der både er sikker for dyrene og fleksibelt i anvendelse for staldpersonalet. Grotrian A/S havde taget det nye fanggitter med til Agromek og er meget positiv over publikums reaktion.

- Det nye fanggitter har lige præcis de features, som staldpersonalet har efterlyst, så der er mange anerkendende ’nik’ på standen, siger Jan Søgaard, der er firmaets staldekspert, i en pressemeddelelse.

Det nye fanggitter hedder Spinder Highline Safety Feed Front og har ikke fået noget dansk navn endnu.

Spinder Highline fanggitteret giver både stor bevægelsesfrihed for koen og sikrer fred og ro under fodring. Derudover har man under udviklingen haft stor opmærksomhed på dyrenes og staldpersonalets sikkerhed og brugervenlig betjening, uanset om det er hele flokken eller enkelte individer, der skal håndteres via fanggitteret.

Det selvlåsende fanggitter har for eksempel et låsesystem, der er fuldt integreret i den specielle overdel, så der er ingen, der får fingeren i klemme. Alle foderåbninger kan åbnes og lukkes sammen eller enkeltvist. Den gruppevise håndtering sker via et centralt håndtag, mens den individuelle låsning eller åbning af enkeltpladser sker ved et enkelt tryk på en knap øverst på forværket. Uanset de øvrige indstillinger kan man altid frigøre et enkelt dyr via knapbetjeningen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.