Foto: Arkiv.Som følge af voldsomme internationale prisfald har Arla siden foråret 2014 sænket mælkeafregningen til landmændene med i alt 32 pct.
Den seneste nedsættelse af mælkeprisen træder i kraft på mandag, og Seges, landbrugets vidensbank, har gennemført beregninger, som viser, at prisen dermed er nede på et niveau, der efterlader 86 pct. af mælkeproducenterne med likviditetsunderskud. Det skriver Finans torsdag.
»Mange mælkeproducenter har siden 2009 klaret sig igennem de lange perioder med likviditetsunderskud ved at udskyde alle investeringer eller frasælge jord eller maskiner. Der er grænser for, hvor længe man kan køre sin gård på den måde, og mulighederne for at spare er efterhånden udtømte,« siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef ved Seges, til Finans.
Af de 3.257 mælkebedrifter er det nu 2.811, der har likviditetsunderskud. På halvdelen af bedrifterne er underskuddet på mindst 38 øre pr. produceret liter mælk. På 20 pct. af bedrifterne er underskuddet mindst 66 øre pr. liter.
Ifølge Seges risikerer den danske mælkeproduktion at falde på grund af den vanskelige situation for mange mælkeproducenter.
I Europa er mælkeproduktionen ellers steget med to pct. i maj og jun, de to første måneder efter mælkekvoternes ophør.
Faktaboks
Hovedkonklusioner i Seges' analyse
- Kun 14 pct. af mælkeproducenterne kan skabe positiv likviditet med de nuværende priser.
- Danske landmænd kæmper med andre danske mælkeproducenter om overlevelse, men det er især en kamp mellem de forskellige landes mælkeproducenter.
- Afgørende for, hvem der overlever er blandt andet den enkelte mælkeproducents effektivitet/produktivitet, det finansielle beredskab og kreditadgangen. Og mellem landene er det især rammevilkårene, der er afgørende for, hvilket bundniveau mælkeproducenterne befinder sig på, og dermed hvilke grundlæggende forudsætninger, mælkeproducenterne har for at overleve.
Relaterede artikler
Kommentarer