Fire bud på klimaregnskab forvirrer: Lær af Arla-skældud i Sverige

Lige nu kan et dansk landbrugs klimabelastning opgøres på mindst tre forskellige måder.

Tager vi Danish Crowns ønske om at godskrive oksekødsproducenter, der også leverer gylle til biogasanlæg, for den derved opnåede reduktion i klimabelastningen (en reduktion, der i udgangspunktet godskrives energisektoren og i øvrigt er frit omsætttelig), når vi op på mindst fire forskellige måder.

Ingen af dem er ’statsanerkendte’ som for eksempel dyrevelfærdshjerterne eller Ø-mærket. Ingen af dem er vedtaget af overnationale instanser som for eksempel EU eller, endnu bedre, verdenshandelsorganisationen WTO.

Så hvad kan man egentlig påvise med et klimaregnskab?

To ting.

For det første kan den enkelte bedrift sammenligne sig med andre bedrifter, hvis klimabelastning er opgjort efter nøjagtig den samme måde. For det andet kan den enkelte bedrift måle sin egen indsats ved at få målt sin klimaindsats med for eksempel et par års mellemrum.

Svære sammenligninger

Begge dele er vældig nyttigt og kan uden tvivl medføre en vis reduktion i klimabelastningen på bedriftsniveau og muligvis også på mejeriniveau, hvis alle leverandører får opgjort klimabelastningen på samme måde.

Men herfra bliver det svært. Og hvordan det egentlig kan bruges i den fremtidige markedsføring af mælk og oksekød til at hive en merpris hjem uden at forvirre forbrugerne ganske alvorligt, er ikke helt indlysende.

På den baggrund giver det sådan set god mening, at Arla reducerer basisprisen for mælken med en eurocent og derefter udbetaler en eurocent til mælkeproducenter, der får opgjort klimabelastningen.

’Netto’ forvirrer

Hvor svær markedsføring omkring klimaet er, viser den svenske forbrugerstyrelse Konsumentverkets foreløbige afgørelse i en sag, hvor 148 forbrugere og organisationer har klaget over Arlas nye serie af økologiske mejeriprodukter med »Netto null klimat avtryck«.

Ordet »Netto« var skrevet med lidt mindre skrift og stod også lidt for sig selv på amballagen, selv om Arla for så vidt ikke lagde skjul, at mejeriprodukternes klimaaftryk var landet på et rundt nul gennem en kombination af reduktion og kompensation.

Men den går ikke, vurderer den svenske forbrugerstyrelse. Det er vildledende og i strid med god markedsføringsskik, fordi den gennemsnitlige forbruger ikke kan antages at forstå, hvad ’netto nul’ egentlig betyder, men forledes til at tro, at mejeriprodukterne reelt er produceret helt uden klimabelastning.

Hvilket jo ikke er tilfældet.

Alt andet lige har kompensationsdelen været noget større end reduktionsdelen. Og klimakompensation er i sig selv noget af en jungle.

Arla i Sverige har nu frem til 4. december til at svare på kritikken.

Særlige krav til miljø og klima

Svenske domstole har i lignende sager tidligere afgjort, at miljøspørgsmål er ekstra komplicerede at forstå for forbrugerne og derfor kræver særskilt opmærksomhed og klarhed i kommunikationen, når produkter markedsføres på miljøfordele. Og med Konsumentverkets foreløbige afgørelse altså også eventuelle klimafordele.

Det kan lyde som noget i småtingsafdelingen, men viser, hvor komplekst dette område er.

Det viser også, hvorfor der er brug for bredt anerkendte, forskningsbaserede, statskontrollerede og fremfor alt fælles og gennemskuelige måder at beregne og beskrive klimabelastning på.

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus.