Fleggaard beklager: Mælketilbud var en fejl

I en annonce i Ugeavisen Tønder reklamerer grænsebutikken Fleggaard for tilbud på mælk. En liter økologisk Harmonie mælk til kun to kr.. Men nu viser det sig, at det var en fejl fra direktørens side.

Det skabte røre på de sociale medier, da en Fleggaard i en annonce i Ugeavisen Tønder lokkede med,  man kunne købe en liter økologisk Harmonie mælk til kun to kr. Men det var tilsyneladende en fejl, forklarer adm. direktør i Fleggaard, Mike Simonsen, da vi fangede ham på mobilen.

"Jeg er glad for, at du ringer. Jeg beklager og ærgrer mig, men det er simpelthen en fejl. Jeg har ikke været skarp nok, og da det her er en meget lille annonce, så den er gået forbi min næse, for jeg havde uden tvivl studset over, at mæken kun skulle koste to kr," siger adm. direktør i Fleggaard, Mike Simonsen.

Det er pest eller kolera
Prisen bliver nu rettet til seks kr., og det skal nok komme til at koste lidt sure kunder, vurderer Mike Simonsen.

"Det her er jo pest eller kolera, for kunderne kommer til at reagere, men vi vil heller ikke gøre nogen landmænd sure. Jeg håber, de kan tilgive mig, for det var en smutter."

"Jeg skulle have set det i fredags, men det gjorde jeg ikke, og jeg lægger mig fladt på ryggen, og hvis nogen skulle have brug for en dialog, så er de velkomne til at ringe til mig," siger Mike Simonsen.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.