Når finske mælkeproducenter, som leverer mælk til mejeriet Valio, fremover vil optimere deres produktion, kan de bruge en forenklet udgave af den danske SimHerd-model til at simulere effekten af ændringerne.
SimHerd har nemlig udviklet et dashboard sammen med Valio, hvor landmændene kan se effekten af forskellige managementændringer. Resultaterne viser både ændringer i kroner og i metanudledning.
Dashboardet kan bl.a. regne på bedre yversundhed, bedre klovsundhed, brug af kødkvægssæd og ændringer af kalvedødeligheden. Resultaterne giver ifølge SimHerd de finske landmænd bedre mulighed for at træffe de bedste beslutninger.
For Valio betyder samarbejdet, at man overfor forbrugerne kan synliggøre, at mejeriet tænker på klimaet og hjælper landmændene til at træffe beslutninger funderet i forudsætningerne hos vher enkelt leverandør.
Til landbrugsavisen.dk siger konsulent hos SimHerd, Ruth Davis, at danske landmænd også kan få ændringerne i metanudledning knyttet til beregninger i SimHerd. Hun giver som eksempler, at en besætning med 200 køer kan reducere metanudledningen med 6,3 pct. ved at bruge 25 pct. kødkvægssæd. Tilsvarende kan en reduktion af mastitistilfælde fra 25 til 15 pct. reducere metanudledningen med 0,5 pct. pr. kg EKM.
Programmet, som anvendes af Valios leverandører, kan ses her:
Læs mere på http://www.simherd.com/simherd-light/
Relaterede artikler
Kommentarer