Flertal af danskerne: Mælken skal være dansk

Mejeriforeningen lancerer mærke, der viser, at der er tale om dansk mælk.

Mere end to ud af tre danskere vil have mælk, der er dansk.

Det viser en ny undersøgelse fra Epinions Danmarkspanel, udført på vegne af Mejeriforeningen, der netop har lanceret en kampagne, der sætter fokus på dansk mælk.

 Det kan hænge sammen med, at danskerne forbinder dansk mælk med friskhed, kvalitet og god smag.

"Jeg kender det fra mig selv: Det, jeg savner mest, når jeg er på ferie, er et glas dansk mælk. Og det kan være svært at finde mælk i udlandet, der smager som dansk mælk. I Danmark kan vi nemlig være stolte af at have en mælkeproduktion, der er i verdenseliten – både når det kommer til friskhed, kvalitet, dyrevelfærd og klima," fortæller Jan Hermansen, der er chef for strategi og forretningsudvikling i Mejeriforeningen.
 
Mejeriforeningen har netop lanceret en kampagne, der skal øge danskernes kendskab til Dansk Mælk-mærket. Mærket er forbrugernes garanti for, at mælken er et rent dansk produkt hele vejen fra ko til karton.

Se og læs mere om kampagnen på www.danskmælk.dk.

Hvilke af følgende fødevarer er det vigtigst for dig, er danske? Angiv gerne flere svar.

  • Mælk (69 pct.)
  • Kød (60 pct.)
  • Grøntager (57 pct.)
  • Brød (46 pct.)
  • Frugt (44 pct.)
  • Ost (43 pct.)
  • Fisk (37 pct.)

Hvad forbinder du med dansk mælk? (top 5)

  • Friskhed (58 pct.)
  • Kvalitet (53 pct.)
  • God smag (48 pct.)
  • Høj fødevaresikkerhed (40 pct.)
  • Dyrevelfærd (25 pct.)

 

 

Faktaboks

Undersøgelsen af danskernes forhold til mælk er baseret på webinterviews med 2.003 danskere mellem 18 og 75 år, indsamlet via Epinions Danmarkspanel. Undersøgelsen er repræsentativ for den danske befolkning i forhold til køn, alder, uddannelse og geografi.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.