Foderrådgiver: Sådan undgår du alkoholgæring i silomajs

Normalt er rådet til at forebygge alkoholgæring i majsen at undgå at tage den for grøn og helst ikke ved tørstofprocenter under 33.

Men på Terkelsen Dairy på Sydfyn med 770 DH-årskøer med 11.000 kg EKM/årsko og 330 hektar silomajs i markplanen er løsningen på tidligere problemer med alkoholgæring at tage majsen netop grøn og med en tørstofprocent på ca. 30.

»Den skal tages, når hele planten stadig er grøn, og svøbet begynder at gulne,« forklarer bedriftens fodringsrådgiver Aage Villumsen, Top Agro.

Alkoholgæring har tidligere været en udfordring hos Henrik Terkelsen med alle de problemer, det giver med ydelsesfald, dårligere klovsundhed og reproduktion, ringere ædelyst og lavere energioptagelse.

Men da majs foruden en smule frøgræshalm er eneste grovfoder i de lakterende køers TMR, er kvaliteten af de 14 FE majs pr. ko i rationen helt afgørende.

Målet er at ramme 1,1 kg tørstof pr. FE og en NDFfordøjelighed på ca. 73 procent og et udbytte pr. hektar
på 11.000 til 12.000 FE.

»Tager vi majsen senere, ser vi også en ringere fordøjelighed«, konstaterer Aage Villumsen på baggrund af sine erfaringer.

Ganske enkelt fordi foderværdien af visne plantedele selvklart er ringere end af grønne plantedele. Dertil kommer risikoen for at slæbe div. svampesygdomme med ind på foderbordet via ensilagen.

Må ikke trykkes for hårdt

Men at tage majsen grøn og tidligt er ikke eneste tiltag på Terkelsen Dairy for at opnå høj foderkvalitet og sikker ensilering. Også sortsvalg, snitlængde og indlægning og pakning i siloen er vigtige faktorer.

Sortsvalget består af de sildigste højtydende sorter for at sikre grønne planter primo september ved at høste dem tidligt.

Der afsættes 30-40 cm stub, og snitlængden sættes til 30 til 35 mm.

»Det sikrer struktur i foderet, så der stadig er noget at tygge drøv på for koen, og så holdes der også bedre på saften i stakken«, forklarer Aage Villumsen.

Han tilråder dog kortere snitlængde - 20 til 25 mm - hvis majsen snittes ved højere tørstofprocent end de anbefalede 30.

Også Shredlage giver lang snitlængde, men her giver ’rivningen’ af de grove plantedele en mindre evne til at holde på saften, er hans erfaring, og derfor anbefaler han ikke Shredlage.

Sidst, men langtfra mindst vigtig er, at majsen ikke lægges ind i lag, men nærmere ’stables’ og i øvrigt kun pakkes med bedriftens egne traktorer.

Dermed vokser stakken ikke i højden, men i længden i løbet af de 8 til 10 dage snitningen strækker sig over, hvad enten der som hidtil ensileres i én stak eller som fremover ensileres i tre siloer.

Det betyder, at nederste lag i siloerne samt især begyndelsen af stakkene ikke udsættes for unødigt meget tryk under indlægningen ved, at der køres konstant i det, og dermed presses der ikke de saftmængder ud, som danner basis for alkoholgæringen.

»Det er ved opkørslen i stakken, at vi ser begyndelsen til alkoholgæringen, fordi majsen køres helt i smadder«, påpeger den private rådgiver.

Netop med en relativt våd majs er behovet for trykning heller ikke når det samme som for en mere tør majs, tilføjer han.

Ensileringsmidler sikrer kvaliteten

I år skal der bruges ensileringsmidler på Terkelsen Dairy for første gang. Det bliver et homofermentativt  ensileringsmiddel til hurtigt at sænke pH-værdien og derved beskytte de letomsættelige næringsstoff er i majsensilagen.

»Jeg plejer ikke at råde til brug af ensileringsmidler, før ydelsen - som her på Terkelsen Dairy - ligger over 10.000 kg. For ligger man under de 10.000, er der som regel andre steder på bedriften, hvor det bedre kan betale sig at bruge pengene,« understreger Aage Villumsen.

»Det er altså bevist mange gange og mange forskellige steder i verden, at hvis homofermentative ensileringsmidler bruges rigtigt, kan køerne udnytte foderet bedre, og så ser vi 16 procent råprotein
i den samlede ration med ren majs,« tilføjer han.

Sparer sojaskrå

Det er derfor ikke ualmindeligt i de besætninger, Aage Villumsen rådgiver, at der ved rigtig brug af ensileringsmidler kan spares et halt til trekvart kg sojaskrå i rationen uden ydelsestab.

»Så er de to øre pr. foderenhed, som ensileringsmidlet koster, jo rigeligt tjent hjem,« som han tørt konstaterer.

Afslutningsvis advarer han mod at tro, at brugen af homofermentative ensileringsmidler så betyder, at man kan tage lettere på sammenkørsel, trykning og lukning af stakken.

Det kan man ikke, for hverken homo- eller heterofermentative ensileringsmidler midler kan kompensere for dårligt arbejde under snitning og indlægning.