Foderstoffen leverer, hvad de lover

Danske kvægproducenter får generelt, hvad de betaler for, når de køber kraftfoder og blandemix. I hvert fald i forhold til råprotein, råfedt, træstof og råaske. Det konkluderer Seges i en rapport, hvor man har testet indholdet i 143 prøver i alt.

Niels Bastian Kristensen, chefkonsulent hos Seges, glæder sig over, at kvægbrugere generelt kan stole på det kraftfoder, de køber.

»Langt de fleste partier ligger inden for de tolerancer, der er, og den gennemsnitlige afvigelse er ret lille. Der er ikke noget systematisk problem, og der er heller ikke foderstofselskaber, der skiller sig ud som dårligere end andre. Man kan stole på, at man får, hvad man køber«, siger han.

Over og under

Seges har bl.a. analyseret for råprotein. Tre procent af prøverne havde for lidt og tre procent mere end deklareret. I gennemsnit var der 0,4 procent mindre end deklareret.

»Firmaerne optimerer selvfølgelig for at være konkurrencedygtige, men det er en lille forskel«, siger han.

13 procent af prøverne dumpede i forhold til indholdet af råfedt. I gennemsnit var der et underindhold på 0,4 procent.

Nu og da opstår der mistillid hos landmænd, der oplever ændringer i besætningen, efter de har fået nyt foder. Niels Bastian Kristensen pointerer, at det kan skyldes mange ting. Er man i tvivl om, hvorvidt det skyldes indholdet af protein, fedt, mv., kan man nemt få foderet testet.

»Med en NIR-test til 400 kr. kan man på 24 timer få en afklaring«, påpeger han.

Den kan give en indikation af, om man har fået, hvad man har købt, og viser den, at man ikke har, må man tage fat i foderstoffirmaet og have lavet nogle officielle test.

Andre udfordringer

Problemer efter foderskift kan også skyldes toxiner og mikroorganismer, som Seges’ analyser ikke har vurderet. Eller de kan skyldes, at gammelt foder har løsrevet sig i siloer og ender i fuldfoderet.

»Der er mange ting, man skal være opmærksom på«, siger Niels Bastian Kristensen.

Når det går galt med foderblandinger, der ikke lever op til deklarationen, tyder det ikke på, at det handler om snyd, mener han. Når et parti falder helt ved siden af, skyldes det som regel deciderede blandefejl, hvor producenten måske troede, at der var en ting i en silo, som i virkeligheden viste sig at være noget andet.

»Det er vi ikke stødt ind i i år«, siger han.