Fodervalg og avl kan gøre malkekøer mere klimavenlige

Hvis vi fortsat vil avle kvæg og spise de fødevarer, der kommer ud af dem, bliver det næppe muligt helt at undgå metanudledning.

Men ifølge forskere er der knapper, man kan skrue på, så metanudledningen fra kødproduktionen bliver mindre, skriver Videnskab.dk.

Forskere arbejder nemlig med avl, genetik og kost for at gøre malkekøer mere klimavenlige.

Men først og fremmest er det centralt at forstå, at der er forskel på køer:

Malkekvæg er mindre klimabelastende end kødkvæg, blandt andet fordi de samlet set giver os mere mad, forklarer Jannick Schmidt, der forsker i livscyklusanalyser og fødevarers klimaaftryk ved Aalborg Universitets Institut for Planlægning, til Videnskab.dk.

Kødkvæg bliver derimod ikke malket, men leverer kun kød. Så når man sammenligner de to typer kvæg, får man meget mere mad ud af malkekøer for samme mængde udledte metan.

Udegående

Kødkvæg går desuden ude og græsser om sommeren - nogle racer går også ude om vinteren. Udegående kødkvægs klimabelastning er sværere at styre end malkekøernes:

»Klimaaftrykket ved mælkeproduktion er meget nemmere at kontrollere end ved ren kødproduktion, for malkekvæg står som regel på stald hele året. I stalden kan man styre foderets sammensætning, så køerne ikke danner så meget metan i vommen,« siger Jannick Schmidt, som er i gang med at kortlægge fordelene ved en ny, norsk metode til at forsure gylle.

Potentiale i avl

Og Jannick Schmidt er langt fra den eneste, der ser et potentiale i at mindske malkekøers klimaaftryk.

Peter Løvendahl, der er seniorforsker på Aarhus Universitet (AU), er selv i gang med flere projekter, der skal optimere mælkeproduktionen, så den forårsager mindre metanudledning.

»Vi kan ikke helt slippe for, at kvæg udleder metan, men de køer, vi gerne vil have i fremtiden, skal lave så meget menneskemad som muligt for den metan, vi ikke kan slippe for,« siger Peter Løvendahl, hvis forskning er finansieret af Innovationsfonden og Mælkeafgiftsfonden.

Sammen med kolleger fra AU’s institut for Molekylærbiologi og Genetik prøver Peter Løvendahl at finde ud af, hvordan man kan fremavle køer, der giver mere mælk, uden at de udleder mere drivhusgas.

»I gennemsnit bliver cirka 6 procent af den energi, der er i køernes foder, til metan. Det er ikke små mængder, for køer æder meget. Kvægholdet i Danmark bidrager derfor væsentligt til drivhusgaseffekten, så det er helt klart værd at gøre noget ved,« siger Peter Løvendahl.

Han er ligeledes involveret i forskning, der forsøger at gøre noget ved de kemiske processer i koens vom, der skaber metan.

Tang har effekt

En tredje ting, der arbejdes med, når det handler om at gøre malkekøer mere klimavenlige, er tang.

Metandannelsen i køernes vom bliver nærmest elimineret, når foderet tilsættes en lille smule rødalge af typen Asparagopsis taxiformis, viser forsøg lavet af forskere fra James Cook University, Queensland i Australien.

I Danmark tester forskere, om tang kan bruges som et metan-reducerende tilsætningsstof til køernes foder, men der er stadig visse udfordringer, forklarer Mette Olaf Nielsen, der er professor på Københavns Universitets Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab.

For det første indeholder nogle tangtyper stoffer, der ikke er sunde for mennesker og dyr.

For det andet skal man finde en måde, hvorpå man kan dyrke store mængder tang på en bæredygtig måde.

»Vi satser på, at vi kan teste det på køer til næste år. I starten bliver det i et pilotforsøg, hvor vi skal teste, om det overhovedet virker på køerne, og om effekten holder over tid,« siger Mette Olaf Nielsen.