Fodrede med ny majshøst, uden at mælkeydelsen faldt

Vagn Åge Bach har haft gode resultater med at fodre med dent-majs lige efter høst og fremhæver, at han ikke har behov for så stort lager af majs på den måde. Seges erkender, at der kan være en lille fordel, men minder om, at man også skal tjekke sortens totaløkonomi.

Hvis der ikke ligger en masse majs på lager, man kan fodre med gammel høst indtil nytår, kan det være en fordel at dyrke en såkaldt dent-majs. Den har angiveligt en højere fordøjelighed af stivelsen umiddelbart efter høst, end majs generelt har. Det mener mælkeproducent Vagn Åge Bach, Brædstrup, der i nogle år har dyrket Dent-7034 fra Corteva.

»Min erfaring er, at jeg kan bruge den lige efter høst, uden at mælkeydelsen falder. Det synes jeg er en fordel, for hvis jeg først kan bruge majsen efter 3-6 måneder, skal jeg jo have 25-50 procent større lager«, siger han.

Tidligere oplevede han nedgang i mælkeydelsen, hvis han fodrede med ny majshøst med det samme.

50 øre pr. kilo tørstof

Vagn Åge Bach prøvede dent-majs første gang for fire år siden. I dag er halvdelen af arealet dent-majs.

»Man bør altid have mindst to forskellige sorter, hvis den ene klarer sig ringe et år«, siger han.

Ifølge Niels Justesen, Corteva, er fordelen ved dentmajs netop, at den er fordøjelig for koen lige efter høst. Det skyldes, at den proteinmatrix, der er rundt om stivelsen, er meget tynd og hurtigt ned- brydes.

»Hvis der i en typisk dansk foderration til malkekøer bruges 7-8 kg tørstof i dent-majsensilage, og køerne derved kan undgå et fald i mælkeydelsen på 1,5 kg mælk i efteråret, vil der være et økonomisk potentiale på op til over 50 øre pr. kilo tørstof«, siger han.

Vagn Åge Bach har ikke oplevet ulemper ved sorten endnu.

»Tværtimod. Ædelysten er høj lige efter høst, måske på grund af sukkerstofferne, så mælkeydelsen holder«, siger han.

Rudolf Thøgersen, afdelingsleder hos Seges, peger på, at man for nogle år siden undersøgte indholdet af stivelse i gødningen gennem sæsonen hos 11 besætninger på Fyn. Stivelse i gødningen er tegn på, at den ikke er fordøjet tilstrækkeligt. Generelt var der et meget lavt indhold af stivelse i gødningen, men der var en lille tendens til at stivelsesindholdet faldt, jo flere måneder der gik.

»Jeg vil ikke afvise, at der kan være en lille gevinst ved dentmajs, hvis man fodrer med den lige efter høst, men potentialet er ret begrænset under danske forhold. Og det kan nemt give problemer med ensilagens stabilitet, hvis man starter med det samme, så vi anbefaler så vidt muligt at vente fire-seks uger«, siger han.

Samtidig anbefaler han, at man vælger sort ud fra de generelle kriterier om bl.a. udbytte, energiværdi og fordøjelighed af NDF.

Grundregler

De tre grundregler om valg af sort er ifølge landskonsulent i grovfoder Martin Mikkelsen:

Vælg sorter, der ikke går i leje, nogle kan finde på at gå i leje på vindudsatte marker

Vælge sorter, der bliver modne senest 10. oktober i deres område

Vælg de sorter, der giver bedst økonomi på deres bedrift i sortsvalgmajs (sortsvalg.dk), Udbytte, energi og FK-NDF er de økonomisk vigtigste parametre ved valg af majssort

Faktaboks

Baggrund

  • De fleste majssorter, der dyrkes i Danmark, er krydsninger mellem flintmajs og dentmajs
  • Dentmajs kan tåle at blive høstet ved en tørstofprocent på 32 til 38, hvor man i andre sorter anbefaler 32 procent
  • Den kan med andre ord høstes senere og opfodres tidligere end gængse sorter
  • Man bør dog se på totaløkonomi ved sortsvalg

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.