Årets højdespringer på det fynske kvægnøglemøde skulle have præsteret det største fald i det geometriske celletal. Det præsterede Torben Poulsen og hans fodermester Ole Smidt i besætningen på 160 jerseykøer på Horneland med et fald på 26 procent.
God opskrift
Bedriften havde ikke selv mulighed for at være til stede og modtage hæderen, men kvægkonsulent John Jensen beskrev indsatsen med systematisk fokus på og justering af malkerutinerne efter Seges-specialkonsulent Michael Farres anbefalinger som særdeles lønsomme.
»Bedriften er steget 11,4 øre i kvalitetstillæg og har fået mere ydelse, og det er altså noget, der virkelig betyder noget på bundlinjen«, understregede han.
Andenpladsen gik i øvrigt til en bedrift, der havde fulgt nøjagtig samme opskrift for at få celletallet ned.
Kommentarer