Forbudte bøffer må snart sælges igen

BSE-restriktioner lempes for dansk kød, så flere dele af slagtekroppen fremover må udnyttes frem for at skulle destrueres. Det kan fjerne million-dyre udgifter for slagterierne. Landmænd må dog vente lidt på at se gevinsterne på noteringen.

Efter slagterierne i årevis har måttet sende T-bone-steaks til destruktion, bliver det nu snart muligt igen at sælge dem i landets kølediske.

Reglerne omkring BSE, kogalskab, lempes nemlig i efteråret for de lande i EU, der har status af ubetydelig risiko. Det betyder, at dele af slagtekroppen, der hidtil har været omfattet af regler for specificeret risikomateriale (SRM), nu ikke længere skal destrueres, men i stedet kan udnyttes og sælges.

»Vi har ikke opgørelser over, hvad det har kostet i kroner og øre, men det er mange, mange millioner bare for dansk landbrug. I dag betaler vi for afhentning og destruktion. På sigt skulle det så nu gerne betyde, at vi får afsætning og indtjening af nogle af disse produkter i stedet,« siger formand for Kødbranchens Fællesråd, Anne Nielsen.

20 lande er omfattet af de nye EU-regler, der betyder, at hele tarmsættet må bruges, samt rygsøjlen. Derimod skal rygmarv og dele af hovedet på dyr over 12 måneder stadig sendes til destruktion.

»Det er et stort skridt og helt super, at vi har fået rykket lovgivningen. Vores mand i Bruxelles har gjort et kæmpe arbejde,« konstaterer Anne Nielsen.

10 øre på noteringen

Næstformand i Kødbranchens Fællesråd og formand i DC Beef, Peder Philipp, er godt tilfreds med lempelsen.

»At få løftet restriktionerne er kun første step. Så skal vi finde ud af, hvor mange steder der er et marked for de forskellige produkter, og hvad økonomien er i det. Det er en længere proces,« forklarer han.

Også salg til foderbrug eller til biogas kan komme på tale.

Det smitter af på noteringen på sigt, vurderer han.

»Det bliver ikke en krone. Men 10 eller 20 øre har også ret. Det vil især være fra biprodukter, at gevinsten kommer, da det også udgør den største mængde,« siger han.

Læs hele historien i LandbrugsAvisen, der udkommer fredag. Er du allerede abonnent, kan du læse avisen som e-paper her. Find den på iPad her.

Bliv abonnent her.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.