Ved at udsætte insemineringstidspunktet fødes der færre kalve og dermed er der færre uforudsete opgaver på Espelund. Fotos: Peter W. Mogensen.
Helle Møller Jensen ser mange fordele ved at udsætte tidspunktet for inseminering. En af dem er, at køernes brunst bliver stærkere, fortæller hun.Billede 1 af 2
Med 200 årskøer og ingen fastansatte er der nok at se til for ægteparret Helle Møller Jensen og Henrik Jensen på bedriften Espelund ved Skørping.
Tre robotter klarer dog malkningen, og fodringen er i store træk også automatiseret, men derfor er der stadigvæk masser at se til. For at minimere arbejdsopgaverne udskydes insemineringstidspunktet for køerne, så der sker færre kælvninger.
- Det er jo ofte goldkøer, kælvninger og opstart af køer og nye kalve, som giver ekstra arbejde. Så det har vi prøvet at reducere lidt, fortæller Helle Møller Jensen.
Stærkere brunster
Førstekalvskøer insemineres tidligst ved 150 dage efter kælvning og andenkalvskøer og ældre tidligst 110 dage efter kælvning. I forhold til tidligere har det reduceret antallet af kalve fra 1,1 kalv per årsko til nu 0,95 kalve per årsko.
- En fordel ved at vente med inseminering er også, at brunsterne bliver stærkere. Vi ser normalt ikke de stærke brunster før 80 dage efter kælvning, siger Helle Møller Jensen.
Hun vurderer det ikke som et problem, at der er flere køer i brunst, når insemineringen udsættes.
- Her er vores slagtekøer snarere en udfordring. Dem må vi tage fra flokken, hvis de bliver til fare for de øvrige køer, siger hun.
Relaterede artikler
Kommentarer