Formand: Vi kan kun nå miljømål med færre køer

Danske miljøkrav kan få drastiske konsekvenser for kvægbruget herhjemme. Den »nemmeste« måde at få bugt med dansk udledning af kvælstof og drivhusgasser er at slagte køerne og lægge markerne brak. Som udsigterne til krav ser ud i dag ser det sort ud.

»Jeg kan ikke se, at vi kan nå målene i vandplanperiode III på andre måder end at husdyrproduktionen falder og at arealer tages ud af drift«.

Sådan lød det på årsmødet i Landbrug & Fødevarer Kvæg mandag morgen.

Det er vandrammedirektivet, nitratdirektivet og habitatdirektivet og målene om at reducere ammoniakudledning med 24 procent og CO2 udledning med 39 procent.

Han ønsker dog ingenlundet, at der barberes i husdyrproduktionen.

»Vi kan gøre noget selv i kvægbruget – og det skal vi tage ansvar for – men der er mange uløste udfordringer foran os,« siger Chr. Lund, formand for L&F Kvæg, der er klar til at kæmpe indædt for, at det ikke skal gå ud over det nuværende antal af køer med mere herhjemme.

Kvælstofpres

Det landbruget selv kan gøre er at producere med omtanke. Derfor har kvægbruget fokus på en miljø- og klimavenlig produktion i vores strategi. En høj mælkeydelse, høj udnyttelse af foderet giver høj energiudnyttelse, høj kvælstofudnyttelse og høj daglig tilvækst er forudsætning for lav klimabelastning og lav ammoniakudledning

Også når det gælder kvælstof, er kvægbruget under pres. Og der er groft sagt tre muligheder på menuen.

33 kg mindre kvælstof pr. hektar. 22 procent ekstra efterafgrøder eller 14 procent brak.

»Det vil blive enormt dyrt for os og for det danske samfund«, sagde Chr. Lund.

Miljørigitg adfærd forsinker støtte

Derfor L&F arbejder målrettet videre med at kvalificere det faglige grundlag. Blandt andet ved at gennemføre forsøg med efterafgrøder i majs, for at finde ud af, hvordan man bedst opnår plantedække.

Samtidig arbejder L&F for, at efterafgrøder i majsmarker ikke forsinker udbetaling af landbrugsstøtte, som det er i dag.

»Det er ikke rimeligt, at man ikke kan bruge udgifter til efterafgrødeudsæd som dokumentation. Vi presser fortsat på for, at i det mindste grundbetalingen udbetales til normal tid og ikke også udskydes til foråret,« siger Chr. Lund.