Forsøg: Krydsninger er mere fodereffektive

Der er sat mange projekter i gang for at undersøge, hvor effektivt de enkelte racer udnytter foderet, og for at finde den avlsmæssige forskel mellem racer og inden for racer.

Et af projekterne er et fodringforsøg på Aarhus Universitet ved Foulum, hvor man sammenligner holstein, RDM og krydsningskvier, og selv om de danske forsøg ikke er helt afsluttet, tegner de til at bekræfte, hvad de har fundet ud af i USA: At krydsninger er mere fodereffektive end renracede køer. RDM ser ud til at være på niveau med Holstein.

Sådan lyder det fra Morten Kargo, seniorforsker, Aarhus Universitet, som har arbejdet med problemstillingen i Foulum, og som vil fortælle mere om emnet på Kvægkongressen til maj.

- Mit budskab er, at vi har et lille forsøg og de foreløbige resultater viser det samme i Danmark som i USA, siger han.

I USA var krydsningerne fem procent mere fodereffektive i første paritet og syv-otte procent i anden paritet.

- Det er ikke et kvantespring, men det er værd at tage med, siger han.

Holstein har fordel

I forsøget sammenligner han holstein, røde og krydsninger mellem de to racer.

Forskerne ser ikke kun på fodereffektivitet i forhold til mælkeydelse. Tilvækst – både positiv og negativ – skal korrigeres, så man måler den reelle fodereffektivitet og ikke om de ’æder af kroppen’, påpeger han.

Morten Kargo peger også på, at køerne i forsøgene får den samme fodring, men at det er en fodring, der er optimeret efter holstein.

- På den måde har Holstein forlods en lille fordel, siger han.

Optimer på besætningsniveau

Han tror, der er en vekselvirkning mellem race og fodring af køerne. Det har de set, da forsøgskvierne blev fodret på to niveauer, hvor den ene ration var mere grovfoderrig end den anden. For RDM kvierne var der ikke den store forskel på tilvæksten med de to niveauer, men holstein voksede ikke så meget på den grovfoderrige ration, og krydsningerner lå ind imellem – nærmest på RDM.

- Det siger mig, at vi skal til at fodre mere racespecifikt og optimere fodringen på raceniveau. Køer skal ikke bare have det samme. Vi har været vant til at fodre en jersey anderledes. Sådan skal vi også tænke med andre racer og krydsninger, siger han.

Tænk på produktionssystem

Perspektivet er ifølge Morten Kargo også, at man skal til at se racer og krydsninger – altså genetik - i sammenhæng med produktionssystemer.

- Før har man bare sagt ’mere mælk’ og brugt alverdens forskellige produktionssystemer. Det duer ikke, tingene skal tilpasses.

Ved en rejse til Irland stødte han på et eksempel. De havde købt jersey i både New Zealand og Danmark. De danske havde de højeste indekser, men de New Zealandske klarede sig bedst. Et år skilte sig ud – 2018 – tørkeåret, hvor dyrene kom på stald og fik mere kraftfoder.

- Så kvitterede de danske gener og klarede sig bedre end de New Zealandske, som er udvalgt til at producere på græs, men de andre år passede de New Zealandske bedre med den irske produktionsmetode.