Forskere: Ingen løn til landmanden næste år

Der er - set over én kam - intet overskud at aflønne landmanden for næste år.

Det vurderer forskere på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

På grund af den lave rente falder indkomsten efter finansielle poster ikke til niveauet i 2009, men lander alligevel med et minus på mere end en halv milliard kroner i 2015.

"Dette betyder, at de danske landmænd set under et i 2015, hverken vil få aflønnet deres arbejde eller få deres egenkapital forrentet," skriver forskerne.

I år bliver indkomsten efter finansielle poster på cirka 5,8 milliarder kroner. Det betyder, at selv uden forrentning af egenkapitalen bliver kun tre fjerdedele af brugerfamiliens arbejdsindsats aflønnet i år, siger Jakob Vesterlund Olsen, som er en af de forskere, der har bidraget til prognosen.

Han betoner, at der vil være store forskelle mellem de enkelte bedrifter og mellem typer af bedrifter.

Efter nogle år, hvor landmanden har fået mere for produkterne, end omkostningerne er steget, så er faldt bytteforholdet fra 2013 til 2014. Faldet fortsætter i 2015, vurderer forskerne.

Forskerne forventer, at nettoindkomsten for hele jordbrugssektoren vil falde markant, fra 23 milliarder kroner i 2012 til 18 milliarder i 2013, 16 milliarder i 2014 og ned til 10 milliarder i 2015, siger Jakob Vesterlund Olsen. Og efter finansielle poster, så er det altså et minus.

Tab skal realiseres 

Ikke mindst for den del af erhvervet med finansielle problemer i form af lav solvens er der nu udsigt til et fald i indtjeningen.

På trods af en grundlæggende dårlig finansiel situation for en række bedrifter, har de seneste års gode indtjening holdt mange af disse nødlidende bedrifter oven vande likviditetsmæssigt.

"Men udsigten til dårlig indtjening i 2014 og 2015 kan formenligt få den konsekvens, at banker vil lukke for likviditeten og i højere grad end tidligere realisere deres tab på udlån til landbrug," vurdere forskerne.

Det er også muligt, at bankerne vil indgå akkordordninger for de driftsmæssigt bedste af deres insolvente landbrugskunder, fordi det i dagens situation kan være udsigtsløst at finde nye ejere, uden at det påfører bankerne endnu større tab. Realisering af tab på de insolvente landbrugsbedrifter vil indgå som en nødvendig del af løsningen på landbrugets finansielle problemer, idet problemerne knytter sig til en for voldsom belåning af landbrugsaktiverne.

Afsmitning på ejendomsmarkedet

Den driftsøkonomiske situation i landbruget har afsmittende effekt på ejendomsmarkedet, hvor en stor del af omsætningen formenligt fortsat vil blive bestå af handel med insolvente ejendomme. Omvendt kan ældre, mere solvente landmænd, der ønsker at sælge deres ejendom og gå på pension, fortsat være i en situation, hvor de ikke finder priserne på landbrugsejendomme attraktive. 

”Der er en stigende asymmetri i finansieringsomkostningerne mellem meget solvente og meget lidt solvente landmænd, og landmænd med høj solvens er i en situation, hvor finansieringen er ekstraordinært billig. Derfor vil bortforpagtning af landbrugsaktiverne være en mulighed for denne gruppe af landmænd. Samtidigt byder forpagtning på en mulighed for aktive landmænd til at opnå størrelsesøkonomiske fordele, uden at de skal engagere sig i jordkøb med de dertil hørende finansielle risici," forklarer Michael Friis Pedersen, der også har bidraget til prognosearbejdet.

Læs publikationen "Landbrugets økonomi 2014".