Forskere: Kæmpe klimapotentiale i kvæg

Det er ikke koen, men metan, der er problemet, og metan kan man gøre noget ved. Sådan cirka lød budskabet, da der var årsmøde i Landbrug & Fødevarer Kvæg for nyligt.

I sidste uge kom iCAP så med et bud på, hvor meget landbruget faktisk kan gøre for at mindske klimabelastningen. iCAP er et forsknings- og innovationspartnerskab om klimaneutralt landbrug, der rummer både landbruget, forskerne og virksomhederne.

Her var kvægbruget ikke uventet topscorer i forhold til, hvor meget man kan reducere klimaaftrykket idet kvægbruget i dag står for en stor del af landbrugets samlede klimapåvirkning. 

iCAP vurderer, at drøvtyggere kan mindske klimaaftrykket med 60 procent. Dertil kommer en reduktion af klimaaftrykket fra husdyrgødningen med 80 procent. 

Og det er vel at mærke uden at slagte dyrene, men med samme eller stigende produktion.
iCAP kan dog ikke se for sig, hvordan landbruget kan blive helt klimaneutralt i sig selv, sådan som ambitionen er i 2050 – men der er jo 29 år endnu til at finde en løsning.

Hvad er det så køerne skal?

Der kommer  hele tiden nye stoffer på banen i form af ”hvidt pulver”, tang, mikroorganismer, olier med mere, som kan bruges i foderet og reducere metandannelse i koens mave. Fedt foder og nitrat i foder er også kendte virkemidler. 

Man skal også dybere i genetikken og finde de individer, som har lav metanudvikling og finde ud af hvorfor. 
Det gavner også klimaet, hvis malkekøer lever længere, for så skal der færre kvier til, der bare står unyttigt og bøvser metan de første par år.

Når man får succes med at reducere koens udledning af metan, vil noget af problemet være skubbet videre til gødningen. Det gør det endnu vigtigere at reducere udledningen af metan fra husdyrgødning. 

Her handler det om at undgå dannelsen af metan i gødningen for eksempel ved at udsluse den hurtigt fra stalden, hvor den er svær at gøre noget ved, og få den ud i gylletanken.

Hvis gyllen kommer hurtigt til et biogasanlæg, vil tabet af metan til omgivelserne blive mindre, da det i stedet samles op som gas, der brændes af og ender som CO2, der kun er 1/28 så stærk en klimagas. 

Ikke al gødning kan komme til biogasanlæg, men så må man arbejde i andre dele af kæden.

Metanproduktionen er afhængig af temperaturen, så det er især vigtigt at have virkemidler om sommeren, hvor det er varmere. 

Man arbejder også med at tilsætte stoffer til gylle, som hæmmer metandannelse, og overdækker man gyllebeholderen og opsamler metanen, kan den brændes af, hvilket også reducerer klimapåvirkningen. 

Endelig vil pyrolyse af gyllefibre til biokul reducere omdannelsen af kulstof til metan. Det forudsætter gylleseparation, der skiller organisk stof fra den våde del af gyllen, og det kan samtidig reducere dannelsen af lattergas i marken. 

I marken

I markbruget er der selvfølgelig også meget at gøre.

Forskerne vil gerne endnu mere i sving med at undersøge sagerne, og her er det vigtigt ikke at tænke i søjler, men se på helheden. Måske skal man ikke dyrke den efterafgrøde, der er alle bedst i forhold til klima, hvis den ikke har en anvendelse. Måske er den næstbedste velegnet til kvægfoder sådan at når man samtænker områderne opnår man større effekt. 

I morgen fredag den 26. marts holder iCAP weinar, hvor forskerne præsenterer landbrugets potentiale for klimaforbedriner.
 

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus