Forskere: Kvæg har fordele af udeliv - men det kræver godt management
Forskere ved Aarhus Universitet har undersøgt, hvilke konsekvenser det har for kreaturernes velfærd, sundhed og produktion i økologiske malkekvægsbesætninger, at dyrene har adgang til græsningsarealer.

Der er fordele for kreaturer ved at være ude på græs, men det kræver løbende overvågning og justeringer. Det konkluderer en undersøgelse fra Aarhus Universitet, skriver Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på deres hjemmeside.

For økologiske kvægbesætninger stilles der krav om, at dyrene skal gå på græsningsarealer i perioden 15. april til 1. november.

Af forskellige årsager er der en del overtrædelser af denne regel i økologiske malkekvægsbesætninger. Det kan eksempelvis være på grund af græsarealets tilstand eller frygt for coccidier (parasitter) hos kalvene, hedder det i undersøgelsen.

Problemerne kan løses, men det kræver management. Og hvis de økologiske kvægbrugere kan se, at reglerne giver mening i form af positive konsekvenser for dyrene, kan det i sig selv være motivation til, at managementpraksis forbedres, så reglerne overholdes endnu bedre, mener forskerne.

Græs under klovene er godt for velfærden

Forskerne har derfor undersøgt, hvilke konsekvenser det har for kreaturernes velfærd, sundhed og produktion i økologiske malkekvægsbesætninger, at dyrene har adgang til græsningsarealer.

Forskerne undersøgte effekterne på blandt andet dyrenes klovsundhed, halthed, mælkefeber, yversundhed, dødelighed, parasitter, produktion og velfærd, herunder naturlig adfærd.

"For såvel køer som kalve er det generelt positivt for deres velfærd, at de er på græs. På græsmarken har kreaturerne typisk bedre muligheder for at udøve artsspecifikt naturligt adfærd, ligesom det at lære at æde græs og opholde sig ude under åben himmel er en naturlig del af livet som kvæg.

Foruden er der for køer generelt gode muligheder for en høj sundhed under afgræsning," skriver forskerne i deres rapport til ministeriet. 

Udelivet har også udfordringer

Det kan dog være en kunst at holde en høj mælkeydelse under afgræsning.

"Fodring og pasning af højtydende køer på græs kræver en høj grad af styring og overvågning samt en dynamisk fodring, der kombinerer afgræsning med staldfodring," siger forskerne.

Der kan opstå problemer med specielt klovbrandbylder, hvis drivgange og arealer omkring drikkekar bliver optrådte og fugtige, eller hvis der er arealer, hvor køerne ikke kan undgå at træde på skarpe sten eller stubbe.

Hos kalve og kvier kan smitte med græsmarksparasitter give problemer og hæmme deres sundhed og tilvækst.

Disse problemer kan normalt forebygges ved hjælp af gode managementstrategier, herunder strategier vedrørende foldskifte og belægningsgrad.

Forskel på sæsoner

Sæsonen spille også en stor rolle.

Om foråret og efteråret er der stor risiko for overgræsning og skader på græssets rodnet afhængig af temperatur og nedbør. Specielt for kalve kan der være behov for at tilbyde læ og tørre liggemuligheder.

Om efteråret er der desuden risiko for svære angreb af endoparasitter på kalve og kvier.  

Om sommeren er der risiko for udbrud af lungeorm specielt ved kalve og kvier, og fluestik specielt på kvier og goldkøer.

Ved at kende de mange mulige positive virkninger på husdyrene kan det bidrage til, at de eksisterende regler bliver mere meningsfulde for økologiske kvægbrugere.

Det vil også give mere ballast i forhold til fortolkningen af EU’s regler på området, hvilket især ville være brugbart i sagsbehandling af kontrolsager og ved generel formidling af de økologiske regler, konkluderer forskerne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.