Foulum bygger til fremtidens kvægforskning

Tre nye stalde tager form i Foulum, hvor Aarhus Universitet etablerer fleksible og avancerede rammer til sine forsøg.

Alle, der bygger ny stald, har selvfølgelig fremtidens krav og ønsker i tankerne under projekteringen.

På Foulum gælder det i særlig grad for det staldbyggeri, der tager form på KFCs gamle ejendom, hvortil alle køer og kvægforsøg nu flyttes.

For her lægges reelt de fysiske rammer for de næste mange års kvægforskning i det byggeri, som langsomt tager form i disse måneder.

Dermed er byggeriet også et resultat af længere tids indsats for at få etableret nye, større og mere tidssvarende kvægforskningsfaciliteter for Aarhus Universitet, som tilmed også vil kunne tiltrække udenlandske forsøg og forskere.

Men lige nu er det en travl arbejdsplads for 20-25 håndværkere og specialister, som bl.a. har været udfordret af det våde efterårsvejr og selve byggeriets kompleksitet.

Otte små hold

Hovedbyggeriet består af en ganske traditionel løsdriftsstald med sengebåse og madrasser med plads til 96 køer.

LMO er bygherrerådgiver og konstaterede på et tidspunkt, at der i princippet godt kunne gå ca. tre gange så køer i den nye løsdriftsstald.

Men en god del af pladsen i stalden på 30 gange 117 meter optages af inventar. Af forsøgsmæssige grunde skal de 96 køer nemlig opdeles i otte hold à 12 køer.

Alle hold skal kunne malkes særskilt i den 2 x 12 side-by-side-malkestald, som SAC er ved at montere, og det kræver et komplekst og pladskrævende system af drivveje, opdelt opsamlingsplads og automatik til at styre de enkelte hold, så der kun skal gribes ind manuelt og frasepareres, hvis der konstateres sygdom under malkningen.

I returgangene installeres vejesystemer.

Robotter sættes ud

Malkestalden er heller ikke en hyldevare, idet den reelt består af tre separate malkesystemer til ’almindelig’ malkning, malkning af forsøgshold og malkning af køer, der skal frasepareres pga. af f.eks. mastitis.

Under malkestalden etableres en kælder til at opsamle og nedfryse mælkeprøver i - og en vareelevator til at transportere prøverne op med.

I den gamle forsøgsstald fra 2000 sættes de to malkerobotter ud, og køerne derfra skal malkes i den nye malkestald.

Fire klimakamre

Desuden bygges to andre stalde som selvstændige bygninger.

Den ene rummer en flexstald, som bl.a. skal kunne bruges til adfærdsforsøg og derfor kræver mulighed for at kunne opsætte inventar på mangfoldige måder. Til det formål er der støbt 342 bøsninger ned.

Den anden er en såkaldt intensivstald til bl.a. de fistulerede køer samt fire hermetisk lukkede klimakamre, hvor der bl.a. kan måles metan på enkeltdyrsniveau. Derved kan der måles effekt af for eksempel fodring, genetik og tilsætningsstoffer til foderet med en hidtil uset præcision.

Som et led i byggeriet er der etableret elektroniske netværk til styring, overvågning, dataopsamling og forsøgsarbejde i et omfang, der aldrig før er set i et dansk staldbyggeri.

Faktaboks

Byggeriet:

  • Leverandørerne er valgt på grund af deres indsendte materiale i licitationerne på de i alt fire entrepriser ud fra pris, tidsplan, projektforslag og referencer samt, ikke mindst, interviewrunder og ’kemi’. Samlet set har funktionen vægtet to tredjedele og prisen en tredjedel. Alt er ’konkurrenceudsat’, som udbudsreglerne kræver.
  • Samtidig renoveres det eksisterende byggeri. Bl.a. sættes malkerobotterne ud.
  • Den samlede pris er ikke oplyst, da projektet ikke er sammenligneligt med andre staldbyggerier, men alt er ’konkurrenceudsat’.
  • Det nye anlæg tages i brug i etaper i begyndelsen af 2020.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.