Frankrig får lov til at eksportere oksekød til USA

Frankrig er blevet godkendt til at eksportere oksekød til USA.

Frankrig er kommet i en eksklusiv europæisk klub med indtil videre fire medlemmer. Klubben må eksportere oksekød til USA. 

Og fra i går, mandag, er Frankrig blevet et af de få lande, der er blevet godkendt til at eksportere oksekød til det amerikanske marked.  Det skriver agriland.ie. 

Udover Frankrig må Irland, Holland og Litauen også eksportere til USA. Udvidelsen med Frankrig glæder EU's landbrugskommissær, Phil Hogan. 

"Det her er fantastiske nyheder for de franske producenter af oksekød, og Kommissionen fortsætter med at arbejde for, at alle EU-medlemsstater i nær fremtid kan få lige adgang til det amerikanske marked," siger Phil Hogan til agriland.ie.

Den amerikanske grænse har siden 1998 været lukket for europæiske oksekød på grund af BSE, også kaldet kogalskab.  Irland var det første land til at få løftet restriktionerne. Det skete i 2015. I 2015 blev der eksporteret for 14 millioner euro – svarende til 104 millioner kroner - til USA.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.