FrieslandCampina hæver deres garanterede mælkepris med 1,25 euro pr. 100 kg for august måned. Omregnet til øre giver det 9,3 øre pr. kg.
"Priserne på smør og ost vil fortsætte deres opadgående tendens som følge af fortsat efterspørgsel og små lagre," vurderer FrieslandCampina.
Det hollandsk-tyske andelsselskab baserer afregningsprisen på, hvad de forventer, at deres konkurrenter vil afregne med. Det opgøres ud fra en liste med referencevirksomheder. FrieslandCampina forventer, at mælkeprisen for de fleste referencevirksomheder vil stige yderligere i august. Arlas mælkepris for konventionelle producenter steg med en eurocent, svarende til 7,45 øre.
Samlet set er kg-prisen oppe på 286,3 øre pr. kg. Prisen kan ikke direkte sammenlignes med Arlas afregning, eftersom opgørelsesmetoden er forskellig.
Relaterede artikler
Kommentarer