FrieslandCampina sænker prisen på konventionel mælk

FrieslandCampina sænker afregningen for konventionel mælk, mens den økologiske mælkepris er uændret i januar.

Et øget udbud af mælk presser mælkeprisen, lyder det fra FrieslandCampina. Mejeriet sænker mælkeprisen med 1,75 eurocent pr. kg, svarende til 13 øre.

"Den nedadgående tendens i salgspriserne på mejeriprodukter, især ost og valle, fortsætter, forårsaget af en stigende mælkeforsyning", skriver FrieslandCampina, der baserer deres afregning på prognoser for andre mejeriers afregning.

For økologisk mælk er afregningen uændret, men også her er markedet presset.

"Den økologiske mælkepris forventes at falde", skriver FrieslandCampina.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.