Frisk græsmarkerne op  med nye frø i foråret
Er der jævnt fordelte huller i græstæppet eller svage områder i græsmarken, kan eftersåning være et godt alternativ til nyomlægning.

Er de bare pletter så store, at der en plads til en velvoksen landmandsfod, så vil det koste udbytte i græsset, hvis pletterne er fordelt ud over store dele eller hele marken.

Det er tommelfingerreglen, og planteavlskonsulent Brian B. Søndergaard, LMO, mener, at man især skal holde øje med de marker, der blev lagt ud i foråret 2018:

»De sent såede af de forårsudlagte marker bør kigges efter, fordi de ikke nåede at danne det samme rodnet, som generelt sikrede de tidligst såede udlægsmarker en noget bedre overlevelse«, forklarer han.

Desuden vil der være behov for at kigge de marker nøjere efter, som underpræsterede efter regnen i efteråret 2018. Hvidkløveren led også mere under tørken end rødkløveren.

»I stedet for at køre på med gyllen nu til græsset, bør man bruge lidt tid til at efterse sine græsmarker grundigt og vurdere bestand og tæthed. Det kan variere meget fra mark til mark og også i den enkelte mark, og derfor er det vigtigt at komme godt rundt«, understreger han.

Når temperaturen rammer fire-fem grader, vil de første ’fimrehårsagtige’ hvide rødder kunne ses på planterne.

Sådan gør du græsmarken klar til første slætKvæg Torsdag 5. april 2018 · 10:17

Er der pletter eller større partier med helt eller delvist udgået græs, kan en eftersåning være en overvejelse værd. Det bør i så fald udføres så snart, marken er farbar i foråret, og udføres med skiveskærssåmaskine, så frøene placeres sikkert og ensartet i korrekt dybde. Der bør holdes igen med gødningstildelingen ved eftersåning.

Kan koste foder

Skal marken kun ligge et år, vælges højproduktive sorter som ital. rajgræs eller westerwoldisk rajgræs. Skal den ligge flere år, vælges den blanding, der i forvejen er lagt ud.

»Er hele marken ringe, er springet rent økonomisk til en nyomlægning ikke så stort i forhold til at skulle efterså f.eks. 15 kg frø af den brugte blanding. Nyomlægning sikrer også høj produktivitet i de efterfølgende år, så det skal indgå i overvejelserne. Men nyomlægning forudsætter, at man kan undvære foderet fra især første slæt, og det er det ikke alle, der kan«, påpeger Brian B. Søndergaard.

Planteavlskonsulenten medgiver, at der ikke er entydige danske erfaringer eller forsøgsresultater med eftersåning eller den foryngelsessåning, som bl.a. er udbredt i Holland.

»Eftersåning er et emne, som det er svært at konkludere noget entydigt på. Men i visse situationer er det bestemt værd at overveje«, slutter Brian B. Søndergaard. 

Eftersåning gøres bedst med en skiveskærssåmaskine - her en Väderstad Rapid - eller en specialsåmaskine til græs.

Faktaboks

Fem anbefalinger

Huller: Der må ikke være huller større end en gummistøvlefod i græsdækket Planteantal, slæt: I slætgræs koster det udbytte, hvis der er færre end 15-25 græs- og kløverplanter pr. løbende meter sårække.Planteantal, afgræsning:  Til afgræsning koster det udbytte, hvis der er færre end 30-40 græs- og kløverplanter pr. løbende meter sårækkeSidste brugsår: Efterså ital. eller westerwoldisk rajgræs. Brug skiveskærssåmaskine. Flere brugsår tilbage: Overvej nyomlægning eller efterså snarest med udlægsblanding eller rajsvingel af rajgræstypen, hybridrajgræs eller alm. rajgræs. Brug skiveskærssåmaskine.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.