Friske rådgivere: Tjen ekstra 60 øre pr. kg mælk - ingen højere?

Uha, det gælder om at holde hovedet koldt, når man skal beslutte, hvad man vil ind at høre på årets kvægkongres.

For vælger du rigtigt, kan du reducere fremstillingsprisen pr. kg mælk med 60,4 øre og yderligere opnå en forbedring af dækningsbidraget i marken på 1.400 kroner pr. hektar.

Laver du slagtekalve, kan et kryds ud for de rette foredrag udløse 700 kr. mere pr. slagtekalv. Til kødkvægsfolkene er der ’kun’ ekstra 500 kroner at hente pr. årsko, men det tæller bestemt også med de nuværende oksekødspriser.

Den konkrete gevinst afhænger naturligvis af den enkelte bedrifts udgangspunkt, og der er også et vist overlap, men alligevel. Mon ikke en 25-øre mere pr. kg mælk eller en 500-kroneseddel mere pr. hektar vil blive taget godt imod de fleste steder?

Kun gevinst ved 18 ud af 68 indlæg

Men hvorfor står kun et gevinsttal ved 18 ud af de 68 indlæg?

Ikke alle indlæg handler om driftsforbedringer med bundlinjeeffekt, men yderligere ca. 20 indlæg gør og burde i princippet kunne have været ’gevinstdeklareret’.

Vi antager, at holdfodring, sygebokse, smittebeskyttelse, fasefodring og udbytteregistrering er en gevinst - men er det nu også det?

Beregningerne er formentlig komplicerede, men de skal da laves. Om ikke andet, så af den mælkeproducent, der skal ændre sin staldindretning eller arbejdsrutiner eller betale ekstra til f.eks. maskinstationen for at få tal på udbytte og kvalitet af grovfoderet.

Iskold forretning

For når vi skærer ind til benet, handler det at producere mælk om iskold forretning. Tjener du ikke penge, har du ingen fremtid.

Så kvægrådgivningens primære formål er at understøtte mælkeproducentens evne til at tjene penge. Punktum.

Derefter kommer alt det med ’license to produce’, som også er rigtig vigtigt. Men det giver bare ingen mening at have en ret til at producere, hvis man ingen produktion har.

Fælles retning: mælkeproducentens bundlinje

Naturligvis skal der også bruges penge på at udvikle ny viden, det politiske arbejde, sociale arrangementer og så videre.

Men en opfordring herfra til Seges og DLBR kunne være at fortsætte de gode takter i Kvægkongres-programmet og fremover ’gevinstdeklarere’ alle nye projekter og tiltag.

Så er det også let at prioritere projekterne og tiltagene: Er det her en god business case for mælkeproducenten eller ej? Ja: Så kører vi. Nej: Så venter vi, indtil vi kan lave et bedre regnestykke. De projekter og tiltag, der realiseres først, skal naturligvis være dem, der giver de størst mulige og lettest opnåelige gevinster til flest mulig mælkeproducenter.

Netop denne tilgang kunne måske også give det ønskede fokus og den fælles retning i hele rådgivningen: Vi går efter bundlinjen.

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus.