ArkivfotoDet sker, at jeg på min vej rundt på danske kvægbrug møder landmænd, som planlægger at lægge om til økologi.
De har fået foretaget et omlægningstjek, hvor bedriften er blevet screenet for sit potentiale som økologisk landbrug, og de har regnet på økonomien ved en omlægning, herunder hvor højt tillægget for økologisk mælk skal være, for at økologien som helhed er en interessant forretning.
Disse landmænd og andre økologi-interesserede læser derfor formentlig interesseret med, når den nye regering vil fordoble det økologiske areal, den økologiske eksport og det danske forbrug af økologi.
De to sidstnævnte er altafgørende for, om ambitionen om mere økologi kan indfries. Der skal først og fremmest være et marked - og gerne et sultent et - hvis det skal give mening at øge en produktion. I landbruget ved vi alt for godt, hvad der sker, hvis et marked oversvømmes af produkter, der ikke er købere til: Prisen falder og udhuler landmandens indtjening.
I 2018 voksede salget af økologiske fødevarer med 14 pct. i Danmark, og L&F forventer en yderligere vækst på 10-15 pct. i år. Til sammenligning satte indvejningen af økologisk mælk rekord med 690 mio. kg i 2018 og også her forventes en vækst til omkring 725 mio. kg i år.
Hvis Mette Frederiksen og støttepartierne vil have mere økologi, skal vækstraten for salg og eksport stige endnu mere. Hvis der er en forretning, skal landmændene nok være klar til mere økologi.
Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.
Faktaboks
●I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.
●Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.
Relaterede artikler
Kommentarer