Gårdmejeri var 'mareridt' – nu lander de overskud

Gårdmejeriet Sønderhaven var i mange år en underskudsforretning for landmand Preben Ørum, men nu ser det fornuftigt ud.

Dansk landbrug skal fokusere på specialproduktion. Den sang synger mange for tiden, men for Preben Ørum har det ikke været helt så ligetil.

Han blev selvstændig kvægbonde i 1984. I 1995 flyttede han besætningen og kvoten til Sønderhaven ved Brønderslev. For ni år siden stod han og hustruen, Marianne Simonsen, med et problem: Det private mejeri, der aftog hans mælk til osteproduktion, stoppede.

”Når man som jeg har en skæv tankegang, somme tider til stor ugunst for mig selv, så tænkte jeg, at så kunne vi lave det selv,” siger Preben Ørum.

”Tanken var, at det ville give en højere indtjening at forarbejde varen selv, og at det ville give en indtægt uafhængig af konjunkturer,” siger han.

Mejeriet kostede syv mio. kr., der blev finansieret af banken, realkreditten og puljemidler fra landdistriktsprogrammet.

”De første syv år har været et mareridt, for at sige det rent ud. Der er Ikke ret mange ting, der er gået, som vi havde regnet med. Men de sidste 2 år har det vendt sig til at være ok,” siger Per Ørum.

Han har ikke regnet på, hvad han får pr. kg mælk, efter omkostningerne til mejeriet er trukket fra. Det hele er en integreret økonomi, så han har ikke lavet regnestykket. Men han har nu en positiv konsolidering på driften – altså overskud – på Sønderhaven.

”Det, vi får ud af mælken i dag, det tror jeg, at der er mange der gerne ville ønske, de også fik,” siger Preben Ørum.

Den helt store udfordring har været at få solgt de 100 tons ost om året. Preben Ørum og hustruen Marianne Simonsen, der også arbejder fuld tid på Sønderhaven, har forsøgt flere forskellige afsætningskanaler. Det afgørende har været, at de for to år siden fik muligheden for at afgive et tilbud på et udbud om at levere lokale specialoste til Fakta. De vandt.

”Ellers var det ikke gået. For vi solgte ikke nok de første mange år. Det gjorde vi ikke,” fastslår Preben Ørum.
Den helt store omkostning går til lønninger. Der er fem ansatte på mejeriet. To er faglærte, tre er ufaglærte. Hustruen tager sig af administrationen. Dertil er der ansat en skolepige. De skal have løn, uanset hvordan produktion og afsætning går. I nogle perioder afsætter han overskudsmælk til Arla.

”Det er ingen sag at bygge et mejeri og ansætte nogle folk, men det er en kamp at få osten solgt,” fastslår Preben Ørum.

Den oprindelige plan var at bygge et gårdmejeri i 2007 og relativt få år efter erstatte bindestalden med de 100 køer med en løsdriftstald. Det blev der ikke råd til. Nu har Preben Ørum dog forhåbning om at få den nye stald inden for de næste år.

Gælden er lige nu større end gården og mejeriets værdi, men nu har Preben Ørum forhåbning om, at det kan rette sig. Samarbejdet med Coop går godt – og gård- og mejeriejeren fornemmer, at det vil holde ved. Han har gået med en overvejelse om at blive økolog – men det kræver ekstra finansiering, så det er ikke en mulighed lige nu.

Er det en god ide for andre at kaste sig over drømmen om et gårdmejeri?

”Man kan godt sige et eller andet sted: Hvis dette var så nemt, så var der flere, der havde gjort det. Og det er ikke nemt. Det er ikke fordi jeg vil hyle. Det er en kendsgerning,” siger Preben Ørum.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.