Gør klimaet til din ven på mælkevejen
Ugen på spidsen: Ansku klima som en mulighed. Danske kvægbrugere kan levere stor klimaeffekt ved at blive ved – ikke ved at stoppe, foreslår ugens klummeskribent på Kvæg Plus.

Når snakken falder på klima og køer ved middagsselskaber og kantinen, kan det godt virke lidt tungt. Køer, ikke mindst ammekøer, bidrager til klimaeffekten, og det er ikke så populært, når man hele tiden hører hvordan Danmark skal reducere udledningen af klimagasser i en fart.

Jo, kreaturer udleder drivhusgasser, det kommer vi ikke udenom. Men når der er en stor udledning, er der også et stort reduktionspotentiale. Hver gang en kvægbruger reducerer udledningen med for eksempel 10 procent batter det jo meget mere, end hvis en salatavler reducerer med 10 procent – og intet ondt om salatavlere i øvrigt.

Det er værd lige at huske på, hvordan man måler klimaeffekt. Når man måler pr. kg fødevare, ligger grønsager lavt og mælk og kød højt. Måler man i stedet pr. kalorie, er forskellen meget mindre. Vi skal også have andet end salat, og mælk har både energi og næringsværdi og i det regnestykke et ikke så stort klimaaftryk, som man gik og troede.

Hvorfor ikke bruge klimatiltag i markedsføringen, når der nu er så meget fokus på det.

Som landmand kan man jo starte med at gøre brug af avlsarbejdet. Hver gang, man får foderforbruget ned og mælkeydelsen eller tilvæksten op, forbedrer man klimaregnskabet. Det er faktisk bare godt landmandskab. Høj ydelse, god frugtbarhed og sundhed er med til, at køerne holder længere, og så er der ikke brug for lige så mange kvier, der står og puster metan ud i to år, før de producerer mælk. Det er jo parametre, de fleste går efter i forvejen så jo mere, man bruger avlsarbejdet, des bedre.

Det enkle råd er at vælge tyre med højt totalindeks (NTM). Så er man på rette vej. Men kvægfolket kan også avlen på andre måder, der kan mindske klimabelastningen. Når man bruger kødkvægsæd til at justere antal opdræt, får man ikke flere kvier, end man har brug for, men man får mere og bedre kød sammenlignet med, som hvis man udelukkende havde brugt tyre af malkekvæg

Seges arbejder også for gennem avl at kunne producere bøffer med mindre klimabelastning. Det sker i samarbejde med Danish Crown, Aarhus Universitet, Viking m.fl. i projektet ’Future Beef Cross’. Her vil man måle på 12.000 krydsningskalve for at finde dem, som har mindst klimapåvirkning.

Inden for overskuelig fremtid vil der være et delindeks for foderudnyttelse hos malkeracerne.

Med koens fire maver er det lidt kompliceret. Ved fordøjelsen dannes der metan, der er en meget stærk klimagas. Derfor gælder det om at avle for køer, der producerer mindre metan. Det gode er, at det samtidig er godt for landmandens økonomi, for metan er et tab, og landmanden får jo ikke meget ud af, at koen står og bøvser energi ud i luften.

På plantesiden er også noget at vinde. Forskelligt foder har forskellig effekt i marken og i koens mave. Græs binder meget CO2 i jorden og kan samtidig bidrage til mindre brug af pesticider og mindre udledning af kvælstof – andre dagsordener, som samfundet har. Man skal dog nok tænke endnu mere ud af boksen i forhold til foder.

I USA har man prøvet af forlænge afgræsningsperioden for (kød)kvæg ved at sætte køerne på efterafgrøder, for eksempel olieræddike. Efterafgrødens kulstof endte i koen og i jorden i stedet for at blive til CO2 i atmosfæren.

Selv om danske landmænd ligger godt når de sammenligner klimaeffekt med kolleger verden over, skal man blive ved at gribe mulighederne for at gøre det bedre. Der er masser at gå i gang med derude, og husker man at fortælle forbrugerne om, hvad man gør, er der point at høste.

 

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Frederik Thalbitzer, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.