Gammel stald var bakteriebombe

At flytte kalvene ud i det fri reducerede dødeligheden fra godt 20 til 3,4 procent.

Laura Dybdahl Andersen har som fodermester på en bedrift ved Gøttrup stået i spidsen for en indsats, der på halvandet år har bragt bedriftens kalvedødelighed ned fra godt 20 til blot 3,4 procent. En væsentlig del af indsatsen har været at få flyttet kalvene ud af en gammel staldbygning og ud i det fri.

Udfordringen var, at bedriften var vokset i koantal, men rammer var bare ikke fulgt med, og derfor var den gamle kalvestald efterhånden én stor bakteriebombe.

»Vi var meget opmærksomme på sygdom, men der var bare bakterier overalt og diarré hele tiden. Vi brugte ekstremt meget tid på syge kalve, og ingen havde lyst til at passe kalve«, fortalte hun i sit indlæg på LandboNords kvægårsmøde.

Alt det vendte, da kalvene kom ud og fik faste rammer og mål for pasningen. Men en vigtig erfaring for Laura Dybdahl Andersen er, at med kalvene udenfor skal vejrudsigten følges nøje, så der kan laves læ med bigballer og strøs eller fodres ekstra, alt efter vejret.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.