Gasbrænder rydder effektivt op i økologisk majs

Ny version af ENVO-DANs gasbrænder er mere vejrsikker og økonomisk.

Kontrasten var slående. Til venstre stod der trods flere striglinger temmelig meget ukrudt i den økologiske majs hos Harro Marquardsen, den ene af Grovfoderekskursionens to værter. Regn dagen før grovfoderekskursionen havde umuliggjort en planlagt rækkerensning.

Til højre var der ryddet op. Her var majsen brændt 2. juni med den nye generation af ENVO-DAns gasbrændere. Ganske vist var enkelte blade lidt svedne, men ellers var der ryddet op for ukrudt. Helt op.

Gasbrænderen kan næppe stå alene, men er et magtfuldt supplement.

10 meter i sekundet

Den nye generation af ENVO-DANs brændere er designet til at arbejde i vindstyrker op til 10 meter i sekundet og har desuden reduceret gasforbruget til 40-50 kg pr. hektar,

Forudsætningen for fuld effekt er foruden timingen helt jævne marker. Med en arbejdsbredde på ni meter på brænderen er kapaciteten syv ha i timen - og med en prismæssigt mere overkommelig tre meter bred brænder er kapaciteten 1,5 ha i timen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.