GDT-mejeripriser falder for femte auktion i træk

Det toneangivende GDT-prisindeks for mejerivarer er nu gået i minus på 10 af de seneste 11 auktioner.

Mejeripriserne på den toneangivende Global Dairy Trade-auktion tager endnu et lille dyk.

På gårsdagens auktion faldt de gennemsnitlige priser med 0,3 procent, og det var femte auktion i træk med prisfald. Prisindekset er på det laveste niveau siden 4. oktober 2016.

Set over en lidt længere periode er GDT-prisindekset gået i minus på 10 af de seneste 11 auktioner. I perioden fra 15. maj 2018 frem til i dag er priserne dermed faldet fra indeks 1.065 til nu indeks 896, et fald på ca. 16 procent.

GDT-priserne på gårsdagens auktion faldt for tre af de syv varekategorier med tilgængelige priser. Tre varekategorier steg, men altså ikke nok til at trække gennemsnitsprisen over et minus.

På auktionen var der godt gang i handelen, og der blev solgt 41.945 ton produkter.

De gennemsnitlige priser på tirsdagens GDT-auktion:

  • Smør: + 2,4 pct. til 4.114 US dollars pr. ton
  • WMP: (sødmælkspulver) -0,9 pct. til 2.729 US dollars pr. ton
  • SMP: (skummetmælkspulver) uændret 1.977 US dollars pr. ton
  • AMF: (mælkefedt) + 1,0 pct. til 5.106 US dollars pr. ton
  • Cheddar: - 1,8 pct. til  3.404 US dollars pr. ton
  • Løbekasein: - 1,7 pct. til 5.426 US dollars pr. ton
  • Lactose: + 1,5 procent til 926 US dollars pr. ton

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.