GDT-mejeripriser falder igen - laveste i 27 måneder
Mejeripriserne på den toneangivende Global Dairy Trade-auktion falder for sjette auktion i træk.

Hvis de fleste mælkeproducenter har fået et eller to ekstra grå hår de seneste måneder er det forståeligt.

På gårsdagens auktion faldt de gennemsnitlige priser på den toneangivende GDT-auktion nemlig med 2,0 procent, og det var sjette auktion i træk med prisfald. Prisindekset er nu på det laveste niveau siden august 2016. 

Set over den seneste periode er GDT-prisindekset gået i minus på 11 af de seneste 12 auktioner. I perioden fra 15. maj 2018 frem til i dag er priserne dermed faldet fra indeks 1.065 til nu indeks 877, et fald på knap 17 procent.

GDT-priserne på gårsdagens auktion faldt for seks af de otte varekategorier med tilgængelige priser, mens to varekategorier steg. 

På auktionen var der godt gang i handelen, og der blev solgt 42.412 ton produkter.

De gennemsnitlige priser på tirsdagens GDT-auktion:

  • Smør: -1,7 pct. til 4.045 US dollars pr. ton
  • WMP: (sødmælkspulver) - 2,9 pct. til 2.655 US dollars pr. ton
  • SMP: (skummetmælkspulver) + 1,2 pct. til 1.997 US dollars pr. ton
  • AMF: (mælkefedt) -1,3 pct. til 5.044 US dollars pr. ton
  • Cheddar: - 4,6 pct. til  3.250 US dollars pr. ton
  • Løbekasein: - 2,9 pct. til 5.327 US dollars pr. ton
  • Lactose: - 2,7 procent til 902 US dollars pr. ton
  • BMP (kærnemælkspulver): + 0,8 pct. til 2,568 US dollars pr. ton

 

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.