
Mejeripriserne på tirsdagens toneangivende Global Dairy Trade-auktion fandt for anden uge i træk vej til en stigning. Det kommer efter 12 auktioner med pil nedad og en enkelt prisneutral auktion.
Det gennemsnitlige, handelsvægtede prisindeks steg med 1,7 procent efter sidste uges stigning på 2,2 procent.
Priserne steg for seks af de syv varekategorier med tilgængelige priser, mens en kategori, løbekasein, faldt i pris. På auktionen var der pænt gang i handelen, og der blev solgt 36.181 ton produkter.
Resultat for de enkelte produktkategorier:
●Smør: + 4,9 procent til 3.928 dollars pr. ton
●AMF:(mælkefedt) + 4,0 procent til 4.936 dollars pr. ton
●Løbekasein: - 2,1 procent til 5.056 dollars pr. ton
●WMP:(sødmælkspulver) + 0,3 procent til 2.674 dollars pr. ton
●SMP: (skummetmælkspulver) + 3,4 procent til 2.042 dollars pr. ton
●Cheddar: + 2,2 procent til 3.263 dollars pr. ton
●Laktose: + 1,6 procent til 935 dollars pr. ton
●BMP: (kærnemælkspulver) igen priser tilgængelige
Relaterede artikler
Kommentarer