Genomisk test viser nu også om kalven er polled

Automatisk udledning af om kalve er pollede gør, at der nu ligger viden om 200.000 dyr mod før 4.500 dyr.

Når dyr bliver genomisk testet, kan SEGES nu automatisk udlede egenskaben polledhed fra genomisk test. Dermed kan man spare 185 kr. pr. dyr, da det er unødvendigt med en ekstra test. Det skriver Seges i et nyhedsbrev.
Polledhed er betegnelsen for hornløshed hos kvæg. Dyrene kan være enkeltbærer eller dobbeltbærer af polledhed. Hvis et dyr er dobbeltbærer bliver alt afkom polled.

Den automatiske udledning betyder, at der nu er knap 200.000 dyr, som har resultat for polledhed mod 4.500 før. Ud af de 200.000 er det ca. 8.500, som er bærer af polledhed mod 3.400 fra laboratorietest.

Der kan avles efter polledhed i insemineringsplanen, så andelen af hornløse kalve kan øges. 


 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.