Gevinst ved salg: Landbrug har hver 2,6 mio. kr. egenkapital i andelsselskaber

Ved et salg af Arla, Danish Crown og de andre andelsselskaber, så kan danske fuldtidslandbrug skumme millioner.

Det viser en ny analyse af Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Egenkapitalen pr. fuldtidsbedrift er steget kraftigt de seneste år.

”Dels stiger formuen, dels er der færre landmænd til at dele den,” forklarer Henning Otte Hansen.

Hans opgørelse viser, at de 23 største andelsselskaber har en egenkapital på 30 milliarder kroner tilsammen. Fordelt på hver fuldtidsbedrift er det 2,6 millioner kroner til hver.

Ved et salg er det dermed en god rettesnor for, hvad landbrug vil kunne få i bruttogevinst.  Beløbene vil dog variere, alt efter landbrugenes størrelse og de selskaber, de er andelshaver i. Beløbet kan dog også være større, hvis en køber er villig til at betale mere for selskaberne, end der umiddelbart er af værdier i form af egenkapital.

Femdoblet på 13 år

Formuen pr. bedrift er steget kraftigt de seneste år. I år 2000 var beløbet på en halv millioner kroner. Det er en femdobling på 13 år.

Henning Otte Hansen fraråder, at landmændene sælger andelsselskaberne.

”Det er mange penge, det er det da. Men altså set i forhold til landbrugets gæld, der er på omkring 300 milliarder, så kan det ikke løse landbrugets gældskrise. Det er cirka 10 procent af landbrugets gæld,” siger forskeren.

Ulempe på langt sigt

Spørgsmål: Men det er vel forståeligt, hvis nogle landmænd, der i problemer i dag, ønskede de penge til deres egen bedrift?

”Jo, absolut. Det ville kunne give penge i lommen i dag, men de får så en ulempe i de næste mange år fremover,” siger Henning Otte Hansen.

”Vi har set de sidste 30-40 år, at andelsselskaberne har øget deres markedsandel. De har åbenbart kunnet give en højere afregningspris og dermed en fordel frem for de privatejede konkurrenter. Alene dét er et tegn på, at landmændene har en fordel ved at være tilknyttet en andelsvirksomhed,” vurderer fødevareforskeren.

Det er naturligt, at andelshaverselskaber klarer sig bedre end privatejede, mener han.

”Aktionærerne i aktieselskaber skal have betalt et årligt afkast på deres investering, så deres mål bliver at give lavest mulig afregning til landmændene,” siger Henning Otte Hansen.

Solidarisk?

Derudover, så er den formue, der i dag, opsparet gennem årtier. Skal man så betale penge ud til de nuværende ejere? Det er måske også en smule usolidarisk,” mener forskeren.

”Det vil skade landmændene på længere sigt, men også skade deres efterfølgere, deres børn og deres børns børn,” siger han.

Figur nedenfor: Gennemsnitlig egenkapital i andelsselskaber pr. fuldtidsbedrift 2000-2013.

Læs mere om emnet i magasinet Økonomi & Ledelse, der udgives i februar.