Giv de små kalve den bedste halm
Giv de små kalve din bedste halm og undgå luftvejslidelser

Korn- og rapshøsten kom tørt i hus, og det har næsten været en fest at høste det tørre korn. Siden er det blevet mere almindeligt augustvejr med regn, og desværre inden al halmen var bjærget. Det gør det sværere at opnår den bedste kvalitet, og i den sammenhæng bør man tænke over, hvad halmen skal bruges til, skriver økologisk kvægrådgiver Birgitte Høyer på oerd.dk’s rådgiveblog.

De mindste kalve bør have en allerbedste halm for, for så er risikoen for luftvejslidelser forårsaget af støv mindst.

Støv er for eksempel svampesporer, pollen, bakterier, giftstoffer fra mug med mere.

Når halmen er vanskelig at bjærge er der risiko

Kalve i alderen 0-3 uger ligger ned 80-90 procent af døgnet, og har således mulen helt tæt nede i, eller tæt på, halmen. Kalven har naturlige forsvarsmekanismer i luftrøret mod støv, men bliver påvirkningen for stor, kan kalven udvikle allergiske reaktioner, som giver vejrtrækningsproblemer.

Kalvene skal have så meget halm, at boksen stadig er tør at ligge på indtil næste gang, der strøs. Desuden skal de have så meget, at benene er dækket, når de ligger ned, skriver Birgitte Høyer.

At kalven kan putte sig, modvirker at den fryser og får træk.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.