Giv hanespore kamp til stregen i majshøsten

Kortlæg marker med hanesporer, før majsen høstes, og bed maskinstationen blæse deres grej rent, råder planteavlskonsulent.

Det er verdens værste ukrudt!

Sådan har det ved flere lejligheder lydt om ukrudtsarten hanespore, som er på fremmarch i de danske majsmarker. Hanesporens force er, at den kan spire over lang tid, og i majsmarker med dårlig fremspiring kan den hurtigt udkonkurrere de tilbageværende planter.

Hanespore bekæmpes bedst og mest effektivt med sædskifte, men man kan også sætte en kamp ind nu, før og under majshøsten, mener Jens Bay, planteavlskonsulent hos LandboNord.

»I første omgang skal man kortlægge, hvor hanesporerne er. Dernæst skal man lægge en plan for snitningen af majs, så man starter med majsmarker uden hanesporer og slutter med de marker, som er mest angrebet«, lyder to af hans råd.

Blæs grejet rent

I kampen mod hanesporer skal man også alliere sig med maskinstationen eller dem, der snitter majsen. Man skal bede dem blæse snitter og vogne rene, når de skifter fra bedrift til bedrift.

»Derved kan vi tage toppen af frøspredningen. Det er også derfor, jeg mener, at det er god skik at slutte i marker med hanesporer og så få gjort grejet rent. Det er at være en god kollega, selv om der er travlt«, mener Jens Bay.

Den opfordring bakker Carsten Clausen Kock, planteavlskonsulent hos SLF, op om.

I det sønderjyske er der hanesporer stort set alle steder, vurderer han.

»I nogle marker er de kun nået til foragrene, fordi det er her, vognene og snitteren kører ind. Når det bumler lidt, ryger frøene af, og så er hanesporerne så at sige i gang på marken«, forklarer han.

Slut med majs efter majs

Såvel Jens Bay som Carsten Clausen Kock mener, at hanesporer skal bekæmpes med robuste sædskifter. Som landmand skal man ikke stille det som mål at udrydde dem totalt, for det vil næppe ske.

»Min vurdering er, at hanesporer er en ukrudtsart, vi må leve med i majs. Vi kan tæmme den med kemi, men ikke bekæmpe, for så ender vi med resistensudvikling, og så er kampen tabt«, siger Carsten Clausen Kock.

Han vurderer ligeledes, at det er på lånt tid at dyrke majs efter majs efter majs.

I stedet skal man ind i robuste sædskifter, hvor man veksler mellem korn, majs og græs. Hanesporer har svært ved at konkurrere med korn, der skygger, og i græsmarker vil gentagne slæt skære planterne ned, før de sætter frø.

»Til gengæld er majsmarkerne egnet til opformering af hanesporer, fordi de spirer over lang tid og også gør det, når den traditionelle ukrudtsbekæmpelse er afsluttet«, forklarer Jens Bay.

Tid til planlægning

For nogle mælkeproducenter vil et farvel til majs i monokultur betyde lavere udbytter, fordi korn måske skal med i sædskiftet, eller fordi der skal sås græs på arealer, som bedst egner sig til majs, hvis der ikke kan vandes.

»De scenarier bør man forberede sig på nu. Man skal overveje, om det er tid til at afsøge mulighederne for mere vanding, så man på sigt får bedre vilkår for at veksle afgrøderne rundt«, mener Carsten Clausen Kock.

Faktaboks

Kort om hanespore

  • Hanespore og skærmaks er skyggefølsomme og klarer sig på grund af den sene fremspiring ikke godt i vinter- og vårkorn samt andre afgrøder, der giver konkurrence.
  • Frø af hanespore og grøn skærmaks har en levetid i jorden på seks-syv år og nogle få op til 10-15 år. Derfor er det vigtigt, at majs er i sædskifte med græs og andre afgrøder.
  • Kilde: Seges.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.