Giv os viden om krydsningskalves klimaeffektivitet 

Blog fra mælkeproducenten: I takt med at flere og flere krydser malkekvæg med kødkvæg, efterlyser Holger Hedelund Poulsen viden om dyrenes fodereffektivitet og fødselsegenskaber. 

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt til Frederik Thalbitzer

De sidste par måneder har vi fået mange krydsningskalve. Det er efter at vi ændrede strategien og krydser med murray grey for at reducere antallet af jerseytyrekalve. Med den krydsning kan vi konstatere, at vi oftere er nødt til at hjælpe kalve ud af koen, og det var ikke planen. 

Hvorfor skal kødracedyr være så store? Er det en indikation af, at store kødracer er mere fodereffektive end små racer? Giver de store racer overhovedet de udskæringer, folk vil have. En T-bone steak behøver jo ikke fylde et helt spisebord, men skal kunne være på en tallerken.

Foderudnyttelse

I takt med, at folk spiser mindre kød, var det måske smart at man krydsede med mindre racer, så produktionen ikke bliver så stor. Det vigtige i forhold til klima må være om de er fodereffektive, så man skal altså hellere tænke foderudnyttelse end størrelse. Og får vi dem ned i størrelse, kommer kælvningerne også til at gå lettere, så vi ikke skal sidde ude i stalden og holde øje. 

Temperament

Vi kan også konstatere, at temperamentet hos krydsningskalve er helt anderledes end hos jersey. Bare det at en kat hopper op på et rækværk kan få to 14 dages kalve til at hoppe hen over et rækværk på 1,20 meter. 

Jeg synes vi mangler et sted, hvor vi kan få al den nødvendige viden om kødracerne – et sted vi kan se temperament, fødselsegenskaber og fodereffektivitet, og det håber jeg, at nogen vil lave. 

Der er lige kommet en ny bog om køer, hvor man kan læse om alle racer i Danmark. Jeg kigger selv på en schweizisk hjemmeside, https://www.mutterkuh.ch/de/herdebuch hvor man kan læse om 34 forskellige racer. Jeg ved dog ikke om det er uvildigt, så det var godt, om vi fik en danskudviklet beskrivelse. 

Rapsfrø

Vi er lige blevet færdige med at teste forskellige niveauer af rapsfrø i samarbejde med Seges. Det har været utrolig positivt. Vi kender ikke analyserne af mælkens sammensætning så der venter stadig informationer, men vi kan se at mere raps har givet mere mælk i tanken. Når vi bruger rapsfrø frem fra palmeolie, får vi noget protein gratis oven i hatten og det er meget mere klimavenligt. Derfor fortsætter vi på højere niveau end før med 45 gram fedtsyre pr. kg tørstof i foderet. Det er pt. den gældende maximale anbefaling. Vi tør ikke gå over, selv om det tegner positivt, for langtidseffekterne er jo ikke nemme at forholde sig til. 

Jeg kender jo ikke det samlede resultat, men andre, jeg kender, har også haft god respons. Det er positivt, og hvis vi alle erstattede palmeolie med raps, ville vi få goodwill fra samfundet. 

Forlænget laktation

Vi er også med i nogle forsøg om forlænget laktation. I en gruppe kører vi insemineringsstart ved 100 dage og i en anden 200 dage.

Om det er problemfrit, tør jeg ikke sige. Udsætterkøer kan, når de er ivrige i brunst, glemme at æde, og det kan de blive dårlige af. Vi skal køre over flere laktationer og er spændte på at se resultatet. Som kvægbrugere er vi bundet op på at finde en løsning, hvor der er harmoni mellem økonomi, ressourceeffektivitet og klimabelastning. 

Skyder på køer

Jeg har lige set, at Samvirke igen skyder på husdyr i forhold til klima. Jeg savner bare det store perspektiv. På verdensplan er 2/3 af landbrugsarealerne vedvarende græsarealer, og de er ikke nemme at konvertere til babymad. En ko eller en kamel er bedre til det. 

Markplan justeret

Ellers er der jo ved at være forår i luften, og markplanen er justeret efter de store stakke majsensilage, vi har liggende. Vi dyrker så korn i stedet for noget af den planlagte majs. 

Alt er kommet fint igennem vinteren, selv den hvede, vi såede i oktober efter majs. Det handler også om at få det vanvittige efterafgrødepuslespil op. Vi udleder til flere vandoplande – Gudenåen på den ene side af bjerget og Horsens Fjord på den anden side. Der er så forskellige krav på de forskellige dele af vores område. 

Jeg ved ikke, hvad man skal sige om dem, der har opfundet det system, men det er ikke for almindelige mennesker og rationel adfærd. 
 

Faktaboks

Holger Hedelund Poulsen

  • Ejer Møllegård ved Skanderborg. Blogger til Kvæg Plus
  • Har drevet bedriften i 47 år. Stort fokus på hjemmedyrket foder og at mindske klimabelastningen.
  • Til bedriften hører Danmarks højeste punkt, Møllehøj på 171 meter
  • 190 jersey-køer plus opdræt, alle dyr går på dybstrøelse
  • Gennemsnitlig ydelse pr. ko: ca. 11.000 kg EKM
  • Tre DeLaval malkerobotter, leverer non-gmo mælk til Arla
  • 270 hektar stærkt kuperet jord, hvoraf 130 er ejet: Majs, slætgræs og græsmark på 100 hektar, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, hestebønner og vinterraps
  • To ansatte, en elev og en fastansat

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.