Glem ikke kvierne: Her kan der spares penge og gøres en god klimagerning

Af Maria Falkesgaard Jørgensen, Kvægrådgivning Danmark

Tiden mellem fødsel og første kælvning er lang. Den gennemsnitlige kælvningsalder er 24,6 måned (for jersey 23,7 måneder), og da køerne i gennemsnit kun opnår tre laktationer, er 40 procent af tiden brugt på opvækst i forhold til produktion.

I denne tid bruges der penge på foder, arbejde, opstaldning og så videre. Det er først midtvejs igennem 2. laktation, at kvien har betalt for sit ophold på bedriften. Det betyder, at vi ved at optimere på kvieopdrættet, blandt andet ved at have en høj fodereffektivitet og en passende lav alder ved første kælvning, kan spare både på økonomien, klimaet og pladsen i stalden. 

Fodring

25 procent af omkostningerne til produktion på en malkekvægsbedrift går til at opfostre kvier og ud af disse omkostninger udgør foderet mindst 50 procent. Herudover kommer omkostninger til dyrlæge, klovbeskæring og andet som står for cirka 30 procent. De sidste cirka 20 procent er lønomkostninger. Det betyder, at jo længere kvierne står uden at kunne producere, jo dyrere bliver de at have. 

I et simpelt eksempel kan ses på en gennemsnitlig bedrift med 250 årskøer med opdræt, der har en udskiftning på 35 procent. På denne bedrift vil der være behov for cirka 88 kvier til at erstatte afgang af malkekøer fra bedriften. Hvis alle disse kvier er 24 måneder ved kælvning frem for 25 måneder, sparer man 29.000 kroner i foderomkostninger ved en pris på 10,80 kroner per kvie per dag. På denne bedrift svarer det til 116 kroner per årsko i besparelse, hvis der alene ses på foderomkostningerne.  
 

Foruden den økonomiske besparelse i foderomkostninger vil der også være en klimaeffekt. Det estimeres at der kan spares 150 kg CO2e per kvie ved at sænke kælvningsalderen én måned. Det betyder for denne bedrift, at der kan spares 13 tons CO2e. Sat i lyset af en eventuel kommende CO2-afgift på landbruget er der altså også penge at spare her.

Ved at spare på foderomkostningerne får man også frigivet grovfoder, der enten kan bruges hos køerne og presse dyrt indkøbt foder ud eller måske give rum til alternative afgrøder i ens sædskifte. 

Opstaldning

Ved opstaldning af kvier er mange udfordret af staldsystemet, men generelt vil mindre hold sikre en større grad af ensartethed i flokken og dermed en mindre spredning på insemineringstidspunkt og kælvningsalder.

Hvis der ikke er nok ædepladser eller foderet ikke er homogent og der er stor størrelsesforskel mellem kvierne, så vil kvierne blive mere uens og fodereffektiviteten vil falde. Dette øger risikoen for en mindre effektiv reproduktion og det vil igen give større pres på staldsystemet, da flere kvier skal opstaldes inden de kan indgå i produktionen.

Kvier kvitterer med tidligere pubertet og tidligere brunst hvis de får lys i 16 timer dagligt (200 lux). Det mælkeproducerende væv prioriteres og fedtopbygningen nedprioriteres ved øget lystildeling. Ydermere ses en slankere vækst med en hurtig tilvækst af knogler og muskler. Ud over de reproduktive fordele ved at styre lystildelingen opnår kvier med 16 timers dagligt lys en bedre foderudnyttelse og proteineffektivitet. Det er dog vigtigt at huske på at der også skal være en mørkt i en periode i løbet af døgnet, for at opnå ovenstående effekter. 

Sundhed

For at nå i mål med at sænke kælvningsalderen og have reduceret opdræt er det nødvendigt at opnå en lav kalvedødelighed og god sundhed. Kalve der har været syge, har reduceret ydelsespotentiale og deres risiko for at forlade bedriften i utide øges med mere end det dobbelte. Derfor bør det noteres hvilke kalve der har været syge igennem deres opvækst og derefter udvælge hvilke der skal beholdes og hvilke der skal slagtes. En god huskeregel er at tage tabet tidligt, da det reducerer det økonomiske tab. 

Sidst men ikke mindst er klovbeskæring ikke bare et krav, men også en investering i at kvierne træder bedst muligt ind i produktionscyklus som malkekøer. Det er ydermere med til at øge holdbarheden og dermed sænke behovet for antal opdræt og udsætning af køer, før de når deres økonomiske nulpunkt.

Management

I figuren ses en illustration af nogle af de faktorer der har indflydelse på om ens produktion af kvier bliver succesfuld eller ej. Her er managementfaktorer såsom observationer og selektion af dyr essentielle i forhold til at få strategien til at virke.