Glem isåning, læg græsmarken om

Udbyttet i græsmarken falder 10 procent om året, og det er svært at bremse med isåning af mere græs og kløver.

Parcel efter parcel viste det, og hundredvis af landmænd kunne med egne øjne konstatere det på grovfoderekskursionen onsdag. Landskonsulent Torben Frandsen, Seges viste utallige parceller med forskellige strategier, men konklusionen var: Det er svært at redde en mark og få et rigtig godt resultat af at så mere frø i. Alternativet er at så om, at etablere den på ny. Sår man ekstra frø i marken i år et, er afgrøden for tæt til at de nye frø kan etablere sig og sår man i senere, giver det heller ikke rigtig noget. 
Med de nye EU-regler, hvor man kan få et tilskud på 1500 kr. for at lade græsmarker ligge mere end to brugsår, kunne det ellers være interessant, om markerne kunne blive ældre. 

- Der er langt mellem succeserne med isåning. 1.500 kr. ser kun ud til lige akkurat at dække udbyttetabet. Vores marker er for gode til, at det batter noget. Det stemmer med hollandske forsøg, hvor de konkluderer, at der ikke er effekt af isåning af marker, der er yngre end otte år, sagde Torben Frandsen.

Har en mark ligget mere end 8 år er sammensætningen af græsser dog ændret, så det nok kan have effekt. 

Ifølge Torben Frandsen taber marken 10 procent i udbytte om året efter første brugsår. Derfor kan det faktisk også have betydning for klimaeffektiviteten hvis markerne ligger for længe, da udbytterne bliver for små og de dermed fjerner mindre kulstof fra atmosfæren. 
 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.