God opstart kræver goldkøer i rette huld

Fede goldkøer og stort huldtab i tidlig laktation er skidt for kommende produktion. Huldovervågning og styring af huld er vigtig for at få ensartede køer med høj ydelse.

Af kvægrådgiver Anette Østergaard, LandboNord, medlem af KoViden

Fede goldkøer spiser for lidt. Dynamikken omkring køernes huld igennem goldperioden er vigtig, dels for at kunne styre sundheden hos nykælverne, dels i forhold til ydelse og reproduktion. Studier omkring emnet viser, at køer, der har et huld mellem 3,0 og 3,25 ved kælvning kommer i cyklus tidligere end kolleger i højere eller lavere huld.

Årsagen til dette hænger sandsynligvis sammen med køernes evne til at optage foder i starten af laktationen. Undersøgelser har vist, at køer med et huld over 3,5 mobiliserer mere fedt og taber sig mere efter kælvning end køer med huld under 3,5. Det skyldes, at fede køer æder mindre og samtidig har de typisk en lidt højere ydelse, hvilket øger vægttabet yderligere.

Find huldvurderinger på udskriften ’Fede Goldkøer’

Mange besætninger bruger systematisk huldvurdering omkring afgoldning og hos nykælverne. Det giver et godt billede af køernes huld og mobilisering i tidlig laktation. Der findes forskellige udskrifter i DMS, hvor det er muligt at se huldværdierne. Under ’Kritiske Målepunkter’ findes bl.a. udskriften ’Fede goldkøer’. Der samles de registrerede værdier i et gennemsnit for de sidste tre måneder, og der vises, hvor stor en andel, der har huld over 3,5 ved sidste huldvurdering. Se udsnit fra udskriften i figuren. Den viser desuden spredningen i huld og udviklingen i huld fra huldvurdering ved goldning til huldvurdering efter kælvning. Jo tættere efter kælvning der huldvurderes, jo bedre udtryk fås for udviklingen i goldperioden.

Målet er ensartede køer og et huld omkring 3,25 ved goldning

Et gennemsnitligt huld på 3,5 vil i en besætning dække over køer med et huld på 4 og køer med et huld på 3, da der typisk er en variation i huld på +/-0,5 enheder. Det betyder, at der vil være fede køer, som har større risiko for stærk mobilisering og deraf følgende stofskifteproblemer som ketose og fedtlever. Ved et mål om at ramme omkring 3,25 i gennemsnitligt huld, så vil der kun være få som rammer i det kritiske niveau på over 3,75 og under 2,75, som koster i ydelse.

Jo lavere variation der er på huld i besætningen jo bedre. Køerne bør have samme huld ved kælvning, som ved goldning, dvs. der må ikke være huldtab i goldperioden. En mager ko må dog godt tage på i huld i goldperioden, men det er begrænset, hvor meget det er muligt at øge huldet på de 7-8 uger, så målet er at styre huldet i lakta- tionen.

Betahydroxybutyrat (BHB) i mælken

Hvis foderoptaget ikke er afstemt med koens potentiale, er der risiko for, at køerne malker sig til et større huldtab, som det ofte ses i starten af laktationen. En stærk mobilisering i tidlig laktation giver høje niveauer af betahydroxybutyrat (BHB) i mælken – dette kan bl.a. ses på udskriften Mælkeproduktionsopgørelse og som enkeltdyr på Laktationslisten. Det måles i forbindelse med ydelseskontrollen og der angives, hvor stor en andel af nykælverne fra 5-35 dage efter kælvning, der har forhøjede niveauer af BHB. De høje BHB-værdier skyldes en høj mobilisering af fedtsyrer fra fedtvævene, som leveren ikke kan nå at omsætte og derfor dannes der BHB. Det giver dermed et mål for køernes mobilisering og er der forhøjede værdier, så kan det tyde på, at de nykælvede køer mobiliserer for meget. Det kan hænge sammen med for højt huld ved goldning eller en ubalanceret fodring i goldperioden.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.